Min Træning // Uge 36

Choko-Smoothie Bowl med Rødbede & Brombær

fullsizeoutput_855c

Jeg elsker, elsker, elsker smoothiebowls. Det smager så afsindig godt, kan laves i utallige varianter og giver sådan en god følelse i kroppen. Det er nemlig muligt at snige grøntsager ind allerede fra morgenstunden af, og dermed kickstarte den sunde linje. Jeg føler mig i hvert fald altid vildt godt tilpas, når jeg har startet dagen med en smoothiebowl. Jeg føler mig fyldt med energi og klar til dagen!

Smoothien her er inspireret af en opskrift, jeg fandt i Green Kitchen Smoothies – den fineste kogebog med SÅ mange lækre smoothieopskrifter, som jeg gerne vil prøve. Jeg har justeret den en anelse, og min version, som I får opskriften på herunder, er virkelig fantastisk, hvis jeg selv skal sige det.

Den har en intens, dyb chokoladesmag, med lidt “earthy” noter fra rødbede og lidt syrlighed fra brombær. Avokado og banan bidrager med en mild sødme og en ultra cremet tekstur. Såååååå godt! Derudover er den også fyldt med masser af gode næringsstoffer, fibre, mineraler og vitaminer.

 

fullsizeoutput_855b

Opskrift på choko-smoothie bowl til 1 person:
1/2 banan, frossen*
50 g. brombær, frosne*
1 rødbede
1/4 avokado
2 dadler, udstenet
1 spsk kakao
et nip salt
plantemælk, den du bedst kan lide
valgfri topping – jeg brugte chiagrød (lavet på plantemælk og chiafrø), kokosflager og kakaonibs

*Hvis du ikke altid har frossen banan og frosne bær i din fryser, så sørg for at fryse det ned aftenen før. Hvis du har de ting i din fryser, springer du bare direkte til selve opskriften:

  1. Skræl og riv rødbeden på et groft rivejern
  2. Smid alle ingredienserne i en blender – start med en lille smule plantemælk for at få blenderen til at tage fat, men endelig ikke for meget, hvis du vil have en tyk og cremet smoothie
  3. Blend, blend, blend!
  4. Juster konsistensen med plantemælk, til den har den ønskede konsistens. Lav den tyk og spis den med ske med toppings, eller lav den mere flydende og drik den med et sugerør!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Træning // Uge 36