Butternut Squash med Fyld

Copenhagen

img_9733

I går, sidst på eftermiddagen, kom jeg hjem fra de dejligste dage i København. Min mor og jeg har været afsted fra fredag til mandag, og det har været den helt perfekte start på efterårsferien. Vi har ikke skullet andet end bare at gå rundt og være sammen, og det har simpelthen været så rart. På de tre døgn, vi havde i hovedstaden, har vi gået 65 km! For vi er begge enige om, at den bedste måde at opleve en by på, er til fods.

Vi har således både set de steder man “skal” se, når man er i København, men også udforsket nye og lidt anderledes steder. Og så har vi haft tid til at få set/prøvet nogle af de steder, som jeg længe har haft på min liste over steder at besøge.

For vores hovedstad er en skøn, skøn by, som jeg i den grad er blevet endnu mere forelsket i. Den byder på så mange spændende oplevelser og fine steder, og er på mange måder dét, jeg godt kan lide ved storbyer: Charmerende, gammel, nytænkende, hyggelig og travl.

Jeg er ved at kigge billeder igennem og glæder mig sådan til at dele vores oplevelser med jer. For jeg har mange gode tips og anbefalinger!

Men for nu, er jeg virkelig træt. I et øjeblik med overskud fik jeg meldt mig til et TRX hold her til morgen, så jeg har været tidligt oppe. Og nu sidder jeg så med morgenkaffen og er godt træt. Tror bare jeg skal tulle rundt i dag, få lavet lidt afleveringer og lige komme mig oven på et par dage, fyldt med indtryk. Dejlige, dejlige indtryk, men også lidt overstimulerende for en introvert og særligt sensitiv person som mig.

God tirsdag<3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Butternut Squash med Fyld