Outfit: 090916

Copenhagen Day 1 // Kulturnat

koebenhavn-dag-1

Så er jeg klar til det første indlæg om KBH! Jeg havde nogle mægtigt rare dage med min mor, og jeg glæder mig til at dele vores oplevelser med jer. Jeg tænker, at det kan inspirere lidt til en Københavnertur – hvad man skal se, hvor man skal spise, hvad man skal lave, hvor man skal bo, hvor man skal shoppe, hvilke ruter man kan gå, hvor man skal drikke kaffe osv. osv.

Vi ankom til København omkring kl. 16, tjekkede ind på vores hotel og gik så ud i byen. Vi var så heldige, at det var Kulturnat, så vi havde kigget lidt på deres app hjemmefra, og planlagt hvilke steder og events, vi gerne ville til. Det var virkelig et fedt arrangement, med så mange muligheder for lidt anderledes (og billige!) oplevelser, og det er i den grad noget, jeg kan anbefale.

Vores rute er tegnet ind på kortet, og herunder følger så en guide til, hvad turen bød på:

fullsizeoutput_6f71

1. Wakeup Copenhagen
Vi boede på Wakeup Copenhagen, ca. 600 meter fra hovedbanegården. Et ganske fint hotel med god beliggenhed til en ok pris. Det er ikke store værelser, men der er, hvad der er brug for, og det er pænt, ordentligt og med god service.

fullsizeoutput_6f72 fullsizeoutput_6f73 fullsizeoutput_6f74

2. Kvarteret omkring Rådhusstræde
Da vi begav os ud i byen kom vi ud i kvarteret omkring Rådhusstræde, og det er simpelthen et af de hyggeligste områder i København. Der er en dejlig, rar og afslappet atmosfære og fyldt med fine caféer, hvor mange af dem har fortovsservering, og skægge butikker. Det er bl.a. også her at pizzarestauranten Gorm’s, der skulle have nogle af de bedste pizzaer, ligger.

fullsizeoutput_6f7e

fullsizeoutput_6f7f

3. Danmarks Største Tapas i Torvehallerne
Torvehallerne arrangerede “Danmarks Største Tapas” i forbindelse med Kulturnatten. Så det var vi ude ved sammen med 1000 andre mennesker! Der var helt fyldt, men det var virkelig også et fedt arrangement, hvor alle boderne solgte tapasretter til priser mellem 10 og 45 kr. Virkelig en god idé! Torvehallerne er generelt et besøg værd. Turen gennem gågaden og forbi Rundetårn er rigtig fin, og kan bestemt anbefales, hvis man holder af at gå rundt, men hvis man er lidt mere til hurtig transport, ligger Torvehallerne jo lige ved Nørreport Station.

img_9568

Aftensmad på GRØD i Torvehallerne
Blandt alle boderne og de forskellige retter valgte vi at spise bygotto med jordskokker hos GRØD. Jeg har længe gerne ville prøve dette sted, og det levede bestemt op til forventningerne! SÅ lækkert! Vi fik det, som tidligere nævnt, i tapasstørrelse og dermed også til den pris, og det var rigtig fint til et lidt let aftensmåltid – akkompagneret af andre smagsprøver. Men bygottoen sælges også i “almindelig” serveringsstørrelse, og kan i den grad anbefales!

img_9587

4. Nyhavn
Efter besøget i Torvehallerne gik vi gennem byen til Kongens Nytorv og Nyhavn. På vejen sugede vi bystemning til os og fik købt badgets til kulturnatten (90 kr. og så var der adgang til det hele). Nyhavn var så fin og der var simpelthen så hyggeligt dernede

fullsizeoutput_6f82 fullsizeoutput_6f83

5. Operaen
Vi gik over Inderhavnsbroen og gennem Christians Havn over mod Operaen. Her var der i forbindelse med Kulturnat åbent hus, rundvisninger og mulighed for at komme ind og få en smagsprøve på opera. Jeg har aldrig været i Operahuset før, og heller aldrig hørt opera, så det var ret sjovt at komme til. Og på den her måde kunne man lige prøve det, uden at betale for og bruge tid på en hel forestilling. Operahuset er virkelig flot, så selvom man måske ikke vil ind og se en forestilling, så kan jeg godt anbefale at tage derud for at se bygningen og den fine udsigt ind over byen.

6. Nyhavn
… og så gik turen igen over Inderhavnsbroen og gennem Nyhavn, hvor der stadig var masser af liv. Vi ville herefter have været i det Kongelige Teater, hvor man kunne se ballet, men der var for lang kø til at vi gad vente, så vi gik videre. Det kunne nu ellers også have været en ret sjov oplevelse!

fullsizeoutput_6f84

7. Det Kongelige Festkøkken
Næste stop på vores by-vandring og Kulturnats-sightseeing var Det Kongelige Festkøkken, som man kunne komme ned og se. Ret sjovt!

fullsizeoutput_6f85 img_0013

7. De Kongelige Stalde
Sidste stop, der også lå på Slotsholmen, var en tur i de Kongelige Stalde, hvor man kunne se fine karretter og smukke heste.

Herefter var vi trætte, og begyndte turen hjemad. Vi slog lige et smut forbi en 7-11 og en Netto på Rådhuspladsen, for at købe lidt at spise. Det har jeg glemt at tegne på kortet, men vi blev nødt til lige at slå et smut forbi.

8. Hjemme igen på Wakeup Copenhagen
Meget, meget trætte – men også glade – landede vi på hotellet efter en 5 timers tid på farten. En del gode oplevelser rigere.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: 090916