Sunny Sunday

Crunchy Granola med Karamel

IMG_5772

Den her granola lavede min mor lidt på slump en dag. Men den blev såååå god, at jeg blev nødt til at hive en opskrift ud af hende. Så det er altså nogle lidt skæve mål, og meget noget med at vurdere og prøve sig frem.

Men det er altså også tit sådan, at man får lavet noget, der er rigtig godt, og som passer til ens personlige præferencer. Og lige granola, er netop noget af det, man kan customize præcis som man har lyst (og indhold i køkkenskabene) til.

Så tag blot denne opskrift som inspiration.

Opskrift på crunchy granola med karamel, 1 bradepande:
grovvalsede havregryn
solsikkefrø
kokosmel
hakkede mandler, pecannødder, hasselnødder, paranødder, valnødder
ca. 50-75 g. smør
akaciehonning / sirup
et par spsk. flydende (saltet) karamel (kan udelades, men så forsvinder karamelsmagen selvfølgelig)
evt. et nip salt (hvis karamellen ikke er saltet)
et par gode håndfulde AllBran
en håndfuld tørret frugt i små tern (vi brugte noget mix med papaya, melon osv.)

  1. Beklæd en bageplade med bagepapir, og drys et godt jævnt lag havregryn over. De danner basen for granolaen, så bare dæk bradepanden.
  2. Drys et jævnt lag solsikkefrø, kokosmel og hakkede nødder henover.
  3.  Skær smørret i små tern, og fordel dem jævnt over bradepanden.
  4. “Drizzle” med akaciehonning/sirup, og fordel et par skefulde flydende karamel. Drys evt. også med et nip salt, hvis karamellen ikke er saltet.
  5. Giv granolaen ca. 10 min i ovnen ved 170 grader.
  6. Smørret skulle nu gerne være smeltet, så tag bradepanden ud af ovnen, og rod det hele godt sammen.
  7. Sæt granolaen tilbage i ovnen, og bag den til den er gylden. Husk at røre i den ind i mellem.
  8. Knus et par håndfulde AllBran over granolaen, når den er færdigbagt, og bland også den tørrede frugt i.
  9. Lad granolaen køle helt, inden den hældes i en lufttæt beholder, hvor den holder sig knasende sprød i et godt stykke tid!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunny Sunday