Min Træning // Uge 35

Dadelkaramel // 3 Varianter

img_2519

Emma Martiny har en virkelig lækker opskrift på dadelkaramel i sin kogebog “Fabelagtige Fristelser”. Jeg har her videreudviklet lidt på opskriften, og kreeret dadelkaramel i tre forskellige smagsvarianter: En plain karamel smagt til med lidt salt, en udgave med kakao for en choko-lækker version, og én med kaffe, der får den herligste mokkasmag. Alle tre slags smager fabelagtigt og kan bruges til et utal af ting. Jeg har spist det på brød, bananpandekager og -vafler, skyr og chiagrød – og direkte fra glasset med ske!

Herunder får I opskriften på disse tre varianter, men jeg vil opfordre jer til at lege videre med opskriften. Tilsæt måske lidt vanilje, appelsinsaft, citronsaft, chai-krydderier, kanel, matcha, acai, lakrids eller noget helt andet!

Opskrift på dadelkaramel, 3 varianter (saltkaramel, kaffe og chokolade):
Grundopskrift:
100 g. dadler, udstenet
1 spsk. kokosolie
vand til at justere konsistensen*
Chokolade:
1 spsk. kakao
et nip salt
Kaffe:
1/2 tsk. instant kaffe opløst i lidt vand
1/2 tsk. kakao
Saltkaramel:
et stort nip flagesalt

  1. Blend først dadler og kokosolie sammen til en klistret masse.
  2. Tilsæt herefter vand lidt ad gangen, til du opnår den ønskede konsistens. Blend grundigt mellem hver tilsætning af vand, så du kan vurdere konsistensen.
  3. Tilsæt så dine valgte smagsgivere og blend igen.
  4. Hæld på glas og sæt på køl, hvor det fint holder sig et par uger!

*Hvor meget vand der skal bruges, afhænger meget af hvor bløde dine dadler er.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Træning // Uge 35