Lørdagslinks

Det Gode Liv // Jonna Boe

byjohna-eftera%cc%8arsferie

I dag har vi besøg af Jonna Boe fra bloggen ByJohna. Jonna har en sundhedsfaglig baggrund som kostvejleder og personlig træner, og i sit private liv bruger hun også tid på træning og sund madlavning. Dermed er Joanna et oplagt valg til denne føljeton.

Og så synes jeg alligevel, at Jonna kan bidrage med meget mere, end bare det hun kan, hvis man kigger på hendes CV og sociale medier. For når jeg læser Jonnas svar igennem, er det i højere grad mental sundhed, der fylder for hende, og det, synes jeg, er vigtigt at skrive sig bag øret. Du kan dyrke nok så meget motion og spise nok så sundt, men hvis du ikke tager dig tid til at forkæle dig selv og passer på dig selv, vil du aldrig få det godt. Jeg tror Jonna har ret i, at det er enormt vigtigt at prioritere!

Tag godt imod Jonna og læs hendes svar grundigt igennem. Der er mange guldkorn!

Psst… Tippet om at spise chokolade for at investere i den mentale sundhed kan jeg kun bifalde!

Vil du starte med at introducere dig selv kort?

Jeg hedder Jonna og har bloggen www.byjohna.dk. Her skriver jeg om alt mellem himmel og jord, men især træning og sundhed, da jeg er uddannet personlig træner og kostvejleder. Så der er ofte sunde opskrifter, inspiration til træning, gode tilbud på træningstøj og generel sundhed på min blog 🙂 Til dagligt læser jeg også til markedsføringsøkonom, og når jeg ikke er i skole eller har klienter, så holder jeg til på Nørrebro, hvor jeg bor sammen med min kæreste 🙂

Hvad betyder “det gode liv” for dig?

“Det gode liv” er et meget vidt begreb synes jeg. Det er meget individuelt for person til person, hvilket jeg synes er herligt. For mig selv personligt, så er et godt liv et liv, hvor der er tid til at slappe af og nyde tilværelsen her og nu. Jeg elsker at arbejde og studere, men jeg elsker især også at være social med mine nærmeste og bare være mig selv 🙂

Hvad er vigtigt for at du har det godt? 

Det er helt klart plads og tid, så jeg har fuld råderet over min liv. Det er en af de største fordele jeg har opnået, efter jeg er gået selvstændig med mit firma (Som personlig træner og kostvejleder). Og så også at jeg omgiver mig med personer og omgivelser som fylder mig med god energi 🙂

Hvornår har du det allerbedst?

Når solen skinner, mit hjem er rent, min mave er mæt og det eneste der står på min to do liste er “hyg dig” 🙂

Hvad gør du for at investere i din egen (mentale) sundhed og glæde?

Spiser chokolade 🙂 Ej, jeg investere rigtig meget af min tid på mig selv og giver plads i min hverdag, til at jeg kan gøre det som passer mig. Om det så er at se fjollede videoer på youtube eller gå en lang tur ved vandet er underordnet – det vigtigste er at jeg bruger tid på mig selv.

Hvad, tror du, er essentielt for at være glad og tilpas i eget liv? 

Glade omgivelser. Hvis jeg omgiver mig med folk der udsender dårlig energi, eller er et sted som jeg ikke bryder mig om, så bliver jeg selv utilpas og mat. Omgiver mig derimod med god energi og dejlige omgivelser, så er jeg svært tilfreds 🙂

 Hvordan tackler du, hvis du har en dårlig dag?

Ændrer det! Hvis jeg har en dårlig dag aflyser jeg så mange planer som muligt den dag, forklarer min kæreste at jeg har en off-dag, så han ved han skal lade mig lidt være, og så passer jeg på mig selv, til jeg får en god dag igen. Det kræver oftest bare en middagslur på sofaen til en eller anden tilfældig serie 🙂

 Hvem/hvad inspirerer dig til at leve, som du gør? Er det noget, du gør dig nogle overvejelser omkring?

Jeg slapper mest af når jeg enten er udendørs i naturen eller hygger med madlavning i køkkenet. Dette tror jeg helt sikkert jeg har fra mine forældre og barndom. Jeg er opvokset på en stor gård med en far som er landmand og en mor som er køkkenchef, og størstedelen af min barndom har foregået enten i køkkenet med min mor eller på markerne med min far. Jeg elsker det helt vildt og håber at give det videre til mine egne børn en dag 🙂

 Hvilke problemstillinger og udfordringer står du selv overfor i forhold til hverdagsglæden? Er der nogle områder og felter i dit liv, hvor du føler dig udfordret og ude af balance?

Ja, søvn og min egen træning. Jeg bøvler lidt med træthed for tiden, hvilket jeg tror skyldes en masse forandringer og nye rytmer i min hverdag, som jeg lige skal vænne mig til. Men det påvirker også min egen træning – det sker lidt for ofte, at jeg dropper den fordi jeg er træt. Men jeg er meget opmærksom på det og tror også det er lidt på grund af vejret, som er lidt mørkt og kold for tiden 🙂

 Har du været igennem hårde perioder i dit eget liv? Hvis ja, hvad har så hjulpet dig til at komme igennem det?

Ja. Jeg synes sidste år generel var lidt hård. Jeg droppede mit trygge fuldtidsarbejde for at starte selvstændig, og fik kort efter af vide, at jeg var kommet ind på drømmestudiet. Så der skulle lige planlægges lidt! Samme tid mistede jeg sidste år to meget nære familiemedlemmer, begge efter lang tids og udmattende sygdom. Det tog ret hårdt på mig, da jeg er bosiddende i København, men har hele min familie i Jylland. Det var en mørk periode i mit liv, som påvirkede mig meget psyksisk og tog alt min energi. Men nu føler jeg at den periode er afsluttet på den bedst mulige vis og at jeg kan komme godt videre.

 Hvilke 3 gode råd vil du give til andre, der gerne vil blive gladere?

  • Brug tid på dig selv! Tillad dig at bruge ihvertfald en time på dig selv dagligt, på bare at hygge om dig selv! Sæt god musik på og dans, bryg en god kande te og læs et magasin, tag en lur på sofaen.
  • Omgiv dig med personer som giver dig glæder og overskud og ikke dem som suger din overskud.
  • Hvis du har nogle mål, så arbejd dig stille og roligt hen mod at opnå dem og nyd processen og de udfordringer og indtryk det kan give, istedet for at blive sur over at det ikke lykkes med det samme!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagslinks