Badeværelsesluksus

DIY Bodyscrubs

IMG_4103

Her får I et forslag til et hyggeligt og simpelt DIY-projekt: Hjemmelavede bodyscrubs.

Det er på ingen måde svært eller tidskrævende. Tværtimod. På ingen tid og med et minimum af besvær kan du have en bodyscrub klar. Enten til at forkæle dig selv med, eller måske som julegave til en kær veninde / søster / mor.

Hjemmelavede gaver kan nemlig noget helt særligt. Jeg sætter i hvert fald stor pris på en gave, hvor jeg kan fornemme at der er blevet lagt tid og kræfter i den. Hvis du fylder bodyscrub i et lille glas, putter silkepapir over låget, binder et lille bånd omkring, sætter et lille mærke på og evt. en lille julekugle, synes jeg, at det er en virkelig fin gave!

Min mor og jeg gik all-in og lavede tre slags på én gang. Det er op til jer, om I også vil det, men her følger “opskriftern” på alle tre i hvert fald.

IMG_4104

Bodyscrub med sukker og pebermynte, 2 små glas: 
2 dl. rørsukker
1 dl. vindruekerneolie
1 tsk. pebermynteessens/olie

  1. Bland alle ingredienserne godt sammen, og put det på glas.

IMG_4106

Bodyscrub med salt, kokos og citron, 2 små glas:
1,5 dl. flagesalt
1,5 dl. kokosolie
1 citron, skallen og halvdelen af saften

  1. Riv skallen af citronen, og pres saften ud af halvdelen af citronen.
  2. Rør ingredienserne sammen, og put i glas.

IMG_4107

Bodyscrub med vanilje, mandel og brun farin, 2 små glas:
2 dl. brun farin
1 dl. mandelolie
kornene fra 1/2 stang vanilje
2 spsk. honning

  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen.
  2. Rør ingredienserne sammen, og put på glas.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Badeværelsesluksus