Skoletræthed // Er jeg det rigtige sted..?

Efterårssalat med Figner, Gedeost & Parmaskinke

img_9108

En af de bedste ting ved sensommer/efterår er friske figner. I hvert fald hvis vi snakker mad og råvarer! Jeg er vild med de violette frugter med det sødmefulde, knasende indre, og har spist dem i store mængder de sidste uger. Både som de er, som ingredienser i fx. salater og som topping på grød, skyr og vafler. Fignerne er nemlig ikke i sæson så længe, så det gælder om at udnytte dem, mens de er her.

Det er ved at være sidst på sæsonen, men jeg kan vist liiiige nå at dele denne opskrift med jer. Den er nemlig alt for god til ikke at dele, og jeg vil virkelig opfordre til at I skynder jer ud og opstøver de sidste figner, og så laver denne salat i en fart!

img_9109

Den er helt simpel, men simpelthen så lækker, og jeg har spist den flere gange her på det sidste. Den fungerer rigtig godt som let frokost, og har derfor været min foretrukne go-to frokost på weekenddage, hvor jeg har spist sen morgenmad. Den kan også sagtens justeres så den passer lidt bedre til aftensmad eller til et større, mere mættende, frokostmåltid til fx. madpakken til en lang skoledag. I så fald ville jeg måske tilføje noget kogt quinoa, stegt kylling, kikærter eller avokado, for lidt mere mæthed. Alle tingene ville komplimentere salaten super fint!

img_9111Opskrift til 1 person, let frokost:
rucola
1 frisk figen
2 skiver parmaskinke
3-4 cm. af en gedeostrulle
1 skive rugbrød, tyndt skåret
en lille håndfuld valnødder
balsamicoglace
friskkværnet sort peber

  1. Rist rugbrødet i ovnen eller på en brødrister til det er sprødt. Lad det køle af.
  2. Rist valnødderne på en tør pande til de er let gyldne. Lad dem køle af.
  3. Skyl og tør rucolaen, og put den i en skål eller på en tallerken.
  4. Skær figen og gedeost tern. Riv parmaskinken i mindre stykker. Bræk rugbrødet i stykker og hak valnødderne.
  5. Fordel det hele på rucoalen og top med friskkværnet sort peber og balsamicoglace.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skoletræthed // Er jeg det rigtige sted..?