Mobilcovers.dk Løbearmbånd

Et ærligt indlæg om ikke være helt glad…

IMG_1338
Jeg synes, at jeg har nævnt det mange gange efterhånden. At jeg ikke altid har det helt godt, og at der er noget, jeg går og tumler lidt med. Jeg har været i tvivl om hvorvidt jeg skulle dele det, i hvilken form og hvor meget. For jeg ønsker at bloggen afspejler et realistisk og ærligt billede af mit liv og mig som person, men samtidig ønsker jeg ikke at der går alt for meget selvynk i den. Bloggen skal være et positivt sted, hvor jeg kan samle og mindes mine gode oplevelser, og hvor I, som læsere, kan blive inspireret til at fylde livet med gode ting. Og så handler det selvfølgelig også om grænsen mellem at være privat og ærlig. Jeg vil være ærlig overfor jer, men heller ikke krænge mit hjerte ud online.

Men altså, nu har jeg besluttet at skrive lidt om, hvad det er, der rumsterer for tiden. At være ærlig – for min egen skyld. Sagen er nemlig den, at jeg synes livet er lige vel hårdt for tiden.

Jeg har gennem det sidste lille år oplevet angstlignende anfald i forbindelse med situationer, hvor jeg har følt mig presset, låst og udsat. Det første voldsomme anfald oplevede jeg i forbindelse med skiferien til Norge, hvor jeg følte mig fysisk dårlig grundet nervøsitet for busturen og hele skiturskonceptet. Jeg klarede turen, og var rigtig stolt af mig selv. Men siden der, er denne angst ind i mellem vendt tilbage i situationer, hvor jeg ikke har følt mig tilpas.

I sommerferien eskalerede det. Mine angstanfald opstår nemlig i situationer, hvor jeg er bange for ikke at kunne flygte fra eventuelt ubehag. Min angst er forbundet med en (mere eller mindre) panisk angst for at skulle blive utilpas og i særdeleshed opkast. At skulle køre meget i bil, var dermed en udfordring, da jeg var enormt bange for at blive køresyg. At kaste op, er noget af det værste, jeg kan forestille mig. Det lyder måske fjollet, men det er helt ærligt sådan, det forholder sig. Når jeg bliver så bange for noget, så får jeg kvalme, og det forstærker kun angsten for at skulle kaste op. Og så er vi inde i en ond spiral, som er svær at slippe fra. En gåtur og frisk luft kan nogle gange hjælpe, men er jo ikke altid en mulighed. Hvis jeg fx. sidder i en bil / et fly / en biograf / til en koncert / i et klasselokale / i en bus, er der ikke mulighed for denne “flugtvej” og det forstærker igen angsten.

Da jeg kom hjem fra sommerferie, var jeg rigtig frustreret. Frustreret og ked af at angsten skulle fylde så meget. For selvom jeg ikke havde fået en diagnose, var jeg ikke så meget i tvivl om, at det var angst (eller i hvert fald noget lignende) jeg oplevede. Og så var jeg bange for hvordan starten på gymnasiet mon ville blive, hvor der netop var mange af disse faktorer, der kunne trigge angsten og gøre mig bange og utilpas: Offentlig transport til skole, mange mennesker, et nyt sted, forpligtigelser og forventninger.

Så min familie og jeg søgte hjælp hos lægen, og blev henvist til sygehuset, hvor jeg nu går til samtaler. Det er rigtig, rigtig hårdt og jeg er altid fuldstændig udmattet bagefter, men jeg tror også, at der er det, der skal til. Det viser sig nemlig, at der er meget i mit liv, der har indflydelse på at jeg oplever det her. Og det er rigtig svært at være i til tider, og jeg bliver enormt frustreret over, at jeg skal have det sådan her, og at jeg ikke “bare” kan tage mig sammen og være glad.

Grundlæggende set har jeg store forventninger til mig selv, og er rigtig dårlig til at acceptere, hvordan mit liv ser ud lige nu. Det er noget af det, vi snakker om til samtalerne. For mit liv kører egentlig meget godt. Jeg gør hvad jeg skal og klarer mig godt, men er alligevel ikke glad. Og det skal jeg øve mig i at acceptere. For det er nemlig helt okay, ikke at have det godt. Selvom der ikke umiddelbart er noget at være ked af, så må jeg acceptere at det altså er sådan, jeg har det.

For jeg har det ikke altid godt, og jeg er ikke altid glad. Selvfølgelig kan jeg også have det sjovt og godt, men der skal ikke særlig meget til at vælte mig… Og det er helt ærligt ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv. Det er dybt frustrerende, og jeg ønsker ikke at være en byrde for mig selv, min familie og mine omgivelser. Jeg vil gerne bare være G L A D. Kunne stå op hver dag og sige godmorgen, og møde dagen med et smil. Og uden tilbagevendende angstanfald, der gør selv de mindste bump på vejen til store bjerge, der skal bestiges.

Så jeg tror, at jeg med samtalerne på psyk er på vej i den rigtige retning, men det tager tid og er hårdt.

Nu ved i det, og selvom det kræver lidt mod at skrive alt dette, så tror jeg også det er rigtig godt for mig.

   

2 kommentarer

  • Ej, hvor er det underligt at sidde og læse dit indlæg her. Jeg har lige kigget lidt rundt på din blog og fandt nu dette. Jeg er virkelig overrasket over, hvor meget jeg kan relatere til det du skriver. Jeg har haft angst – også specielt for at kaste op – i tre år, hvor det har gået op og ned. Jeg går altid og får super ondt i maven, når jeg skal flyve eller køre i bil med andre mennesker – udover føreren selvfølgelig.

    Jeg har aldrig taget skridtet med at få hjælp, fordi jeg lidt ligesom dig gerne vil være så stærk og perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Josiasen

      Tusind tak for din kommentar, Karoline. Jeg er ked af, at du skal opleve det samme som mig – men glad for at du har taget der tid til at skrive herinde. Vi er altså ikke alene, og det er meget rart at vide, at der er andre i samme situation (også selvom jeg bare ønsker, at det skal gå væk – både for mig selv og for dig)
      Jeg kan godt følge dig i det med, at det går op og ned, og tilbageholdenheden i forhold til at søge hjælp. Men jeg vil opfordre dig til at gøre det. Angst har det med at sprede sig, hvis man ikke få det behandlet, så det er bedre at gå i gang på et “tidligt” stadie, end at vente til det overtager ens liv fuldstændig.
      Jeg ventede ikke med at søge hjælp, fordi jeg ville være stærk og perfekt, men fordi jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad der var på spil, og hvad der ville være den rigtige hjælp.
      Ønsker dig alt det bedste.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilcovers.dk Løbearmbånd