Det Gode Liv // Jonna Boe

Fastelavn er mit navn…

Sidste-Skoledag4

I dag er det fastelavnssøndag. Den kristne tradition og højtid, som vi i nutiden fejrer ved at klæde os ud i skøre kostumer, slå på tønder og spise fastelavnsboller. Hvor helligt, kristent eller traditionelt det er, ved jeg ikke. Men til gengæld er det sjovt og festligt!

Jeg er normalt ikke så meget til udklædning og roller, men alligevel synes jeg der er noget ret hyggeligt over dét, at klæde sig ud når det er fastelavn – også selvom jeg går på gymnasiet. Derfor er det ret sjovt, at gymnasiet arrangerer karneval: En gymnasiefest, hvor man kun kommer ind, hvis man møder op udklædt, og så er der præmier til bedste kostume.

Sidste-Skoledag3

Dette kostume brugte jeg første gang, da det var sidste skoledag i folkeskolen, og så er det blevet brugt på efterskolen (hvor jeg vandt for det flotteste kostume!), og nu er det så tid til at have det på, på gymnasiet. Jeg var nemlig ikke til karneval sidste år, da jeg var syg.

Jeg har intet problem med at genbruge et kostume på den måde, men jeg husker tydeligt, at det var vigtigt med gode kostumer, da jeg var lille. Min mor og jeg har således i fællesskab kreeret både sneleopard, guldkaramel, inder, tandpastatube, kat, bord og sikkert også meget andet, som jeg ikke længere kan huske. Sjovt har det i hvert fald været!

Har I været klædt ud som noget sjovt?

Sidste-Skoledag0

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med gag.dk

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det Gode Liv // Jonna Boe