Små Ting

“Flytte-Hjemmefra-Gear” fra Salling

salling

Jeg er så småt begyndt at tænke i at få samlet ind til at flytte hjemmefra. Ikke fordi jeg går med intentioner om at flytte hjemmefra lige nu, men fordi jeg tænker, at det er meget godt at være forberedt. Og fordi det er gået op for mig, hvor meget, man egentlig skal have skrabet sammen, og derfor tænker, at det er en god idé at gå i gang i god tid.

For når man sådan lister op, så er der uendeligt mange ting, der normalt bare er en “del” af et køkken, men som jo ikke er der, når man flytter i sit eget. Her tænker jeg på både små og store ting. Hvor mange har købt et piskeris eller en ostehøvl? En saltkværn er der vel også altid i køkkenet? Og en stegepande og gryder? Men det er der jo ikke, når man flytter ind et nyt sted: Sit eget sted.

Så jeg er så småt begyndt at samle sammen. Og jeg starter med de ting, som jeg også kan se en funktion i at have nu. Derfor rummer min køkkensamling lige nu kaffeudstyr af forskellig slags, kopper, krus og glas, skåle til morgenmad, skærebrætter og serveringsfade, og så forskelligt “bagegear”. Det er det, der giver mening at have lige nu, og så er der ikke helt så lang vej, når jeg på et tidspunkt også skal købe elkedel, bestik og dåseåbnere.

Hvis I som mig også vil begynde at kigge lidt (eller hvis I allerede bor i jeres eget) er der mange muligheder. Man kan selvfølgelig købe lidt hist og her, og købe når man lige ser noget i fysiske butikker, men man kan også gå lidt mere systematisk til værks, og lave en større bestilling hos fx. Salling, der simpelthen har A.L.T. Altså seriøst, der er ikke det, du ikke kan få, og det er så lækkert med sådanne butikker/webshops, hvor man kan få det hele på én gang. Det, synes jeg, i hvert fald er rigtig fedt, hvis man skal bevare lidt overblik og shoppe lidt planlagt. Og det er nok en meget god idé, når det gælder noget så omfattende, som at købe ind til at flytte hjemmefra.

Dette indlæg er sponsoreret og skrevet i samarbejde med Salling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små Ting