Suvida // Sukkerfrie Produkter til en Sundere Hverdag

Frokostsalat med Vilde Ris

IMG_8699

I sommerferien nød jeg at lave lækre måltidssalater til frokost. Inspireret af en videoopskrift, jeg scrollede forbi i mit facebookfeed, fik jeg kreeret denne rissalat en dag. Og den var virkelig god! Frisk og simpel – og ret god i madpakken, kunne jeg forestille mig, da risene og salaten skal serveres kold. Salaten består blot af kogte, afkølede vilde ris, der har mere bid og en nøddeagtig smag sammenlignet med almindelige hvide ris, en let syrligtsød dressing med en smule chili, og så lidt forskellige ting  mixet i for at tilføje smag. Så nemt og lækkert! Jeg puttede ribs i, da de var i sæson, men brug bare granatæblekerner – det er lige så godt.

Jeg har ikke skrevet mængder på i opskriften, da det vitterligt handler om at vurdere, hvor sulten man er, og så tage en passende mængde ris. Hvor meget feta osv. man gerne vil have i, er også en smagssag.

IMG_8707

Opskrift på rissalat:
rucola
kogte og afkølede vilde ris
feta
granatæblekerner og/eller ribs
syltede rødløg
pinjekerner, ristet gyldne på en tør pande
dressing, 1 portion:
1 tsk. olivenolie

1 tsk. æblecidereddike
1/2 tsk. citron- eller limesaft
1/2 tsk. akaciehonning
et nip chiliflager
salt + peber

  1. Pisk dressingen sammen og vend den i risene.
  2. Bland ris med smuldret feta og granatæblekerner/ribs
  3. Fyld en skål/tallerken med rucola og put risene ovenpå.
  4. Top med syltede rødløg og pinjekerner. Velbekomme!

TIP: Pak salaten i madpakken og de andre vil misunde dig din frokost!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Suvida // Sukkerfrie Produkter til en Sundere Hverdag