Giveaway Vindere

Fullbody Træning

12-Dage-på-NÅE91

Billedet er fra starten af efterskolen (se lige hvor brun jeg var!), til vores allerførste omgang fysisk træning. Jeg var s.m.ad.r.e.t., men det var så sjovt! Fik så meget inspiration til træning gennem det år!

Træning fylder stadig en del af min hverdag. I det omfang jeg nu kan presse det ind. Jeg prioriterer det højt, men kan også være nødsaget til at prioritere andre ting endnu højere. Så lige nu nyder jeg bare den træning, jeg har tid til, og sørger for at få mest muligt ud af tiden.

Derfor består min træning for det meste af TRX-træning (enten alene eller på hold), cirkeltræning, løbeture og fullbody-styrketræning. Det er nemlig dét, jeg bedst kan lide, og her, hvor jeg føler at jeg udnytter min (sparsomme) tid bedst.

Her følger således et fullbody træningsprogram, som jeg kørte igennem på en times tid. Som altid er det bygget op omkring supersets, da det også sparer noget tid og holder intensiteten høj. Man kører altså øvelse A1, efterfulgt af A2, og så holder man pause, inden man tager to sæt mere, hvorefter man går over til 3 sæt af B1 og B2, osv. osv.

Jeg er rigtig glad for at træne på den måde, og håber at dette kan inspirere lidt. Hvis I har spørgsmål til nogle af øvelserne, må I endelige sige til.

Fullbody træning, ca. 1 time:

10-15 min opvarmning (jeg løb 2 km udendørs)

Superset A: 3 sæt á 8 gentagelser (tung vægt)
A1: Skulderpres med vægtstang
A2: Bicep curls med vægtstang

Superset B: 3 sæt á 10 gentagelser (liggende på en måtte)
B1: Glute bridge med vægtstang
B2: Brystpres med vægtstang

Superset C: 3 sæt á 10 gentagelser
C1: Side lunge i TRX (lav 10 til hver side, skiftevis)
C2: Roll-out i TRX

Superset D: 3 sæt á 10 gentagelser
D1: Straight arm pull-down
D2: Lunges (lav 10 til hvert ben, skiftevis)

Superset E: 3 sæt á 10 gentagelser
E1: Dødløft + low row med vægtstang
E2: Planke -> op på strakte arme -> ned i planke igen -> op på strakte arme -> osv. (gør det skiftevis med højre og venstre arm)

Superset F: 2 sæt á 15 gentagelser:
F1: Crunches
F2: Benløft

30 sek alm planke -> 30 sek planke på højre side -> 30 sek planke på strakte arme -> 30 sek planke på venstre side

afslut eventuelt med udstrækning

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giveaway Vindere