Laksesalat

Godmorgen & Gymnasieupdate

IMG_4592

Godmorgen. Fik I en god start her efter ferien i går? Det håber jeg. For det er, alt andet end lige, en anelse hårdt at starte op efter 14 dage i langsomt tempo. Det synes jeg i hvert fald.

Ikke desto mindre var min start ganske udemærket. Vi afsluttede grundforløbet, da vi gik på juleferie, og det betyder at vi nu “for alvor” er startet. I vores rigtige studieretningsklasser, hvor vi skal være de næste 2,5 år. Der har været en smule omrokering i min klasse, men i grove træk er det de samme mennesker, og det er jeg rigtig glad for. Ligesom jeg er rigtig, rigtig glad for, at jeg endte på min studieretning! Glæææder mig til en masse samfundsfag og matematik!

Men selvom jeg på sin vis er glad for skolen, skal jeg nu stadig lige vænne mig (igen) til at uret ringer lidt i syv, og at der skal jongleres med skole, lektier, arbejde, træning, veninder og familie. Så jeg er lige en anelse træt i de første dage her, men jeg ved også, at jeg bare skal ind i rutinen, og så skal det nok gå.

Derfor passer det mig ganske fint at jeg i dag skulle møde sent. Det gav en god halv times ekstra søvn, og så god tid til morgenmad. Og det ved I, at jeg sætter stor pris på. Meget, meget stor pris på. Det er uden tvivl den bedste måde at starte dagen, og en god måde at huske sig selv i hverdagen. For det er vigtigt: At huske de små rare pauser, hvor man tager sig lidt ekstra godt af sig selv.

Morgenens menu stod på:
Ristet rugbrød med ost og sukkerfrit blåbærsyltetøj, og med peanutbutter
Appelsinbåde
Smoothie lavet på 2-3 dl. frosne jordbær, 1/2 banan og 1 dl. æblejuice
Kaffe med mælkeskum

….og det var ganske lækkert og lige hvad jeg havde lyst til.

Hav en dejlig, dejlig tirsdag<3

IMG_4591IMG_4593IMG_4595IMG_4594

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laksesalat