1 down, 2 to go

Kartofler med Pesto, Rucola og Mandelsplitter

Det her er endnu en opskrift (ligesom de små filomuffins jeg delte i sidste uge), jeg har haft liggende som kladde længe. Faktisk helt fra sidste sommer, hvor jeg aldrig nåede at få den udgivet, inden sommeren pludselig var ovre. Men nu er sommeren kommet igen, og det er i dag den første officielle sommerdag! Yes man! Det betyder også at der begynder at være nye danske kartofler, hvilket er de bedste kartofler, der findes – hvis I skulle være i tvivl.

Så jeg synes, det er meget passende at bringe denne opskrift i dag. For de nye kartofler smager fortrinligt, når de bare er kogt og spises med smør og et godt drys salt, men de er også fantastiske at bruge på andre måder. Fx. i denne grønne “kartoffelsalat” hvor kartoflerne har fået selskab af pesto, rødløg, rucola og mandelsplitter. Uhm, det er voldsomt godt, siger jeg jer! Helt perfekt tilbehør til grill-kød. Jeg tror snart, det må på menuen igen.

Jeg vil vende tilbage til min DHO opgave. Vi ses!

Opskrift på grøn kartoffelsalat med pesto til 5 personer:
500 g. nye, danske kartofler
en smule olivenolie
salt & peber
1 lille rødløg
3 spsk. grøn pesto (hjemmelavet måske?)
100 g. rucola (eller hvor meget du nu synes)
40 g. mandelsplitter

  1. Skær kartoflerne over på langs, og kog dem i letsaltet vand, til de er møre, men ikke for bløde, ca. 15 min.
  2. Læg dem i et ildfast fad med skærefladen opad, stænk lidt olivenolie over og krydr med salt og peber.
  3. Bag kartoflerne ved 220 grader, i ca. 10 min. til de er gyldne på overfladen. Brug eventuelt grill-funktionen, hvis din ovn har sådan en.
  4. Lad kartoflerne køle lidt af, og hak imens rødløget fint.
  5. Vend pesto, kartofler og rødløg sammen.
  6. Rens og skyl rucolaen og vend den i kartoflerne.
  7. Rist mandelsplitterne gyldne på en tør pande, og drys dem til sidst over salaten inden servering.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 down, 2 to go