Det Gode Liv // Nadja Hansen

Grønt Vitaminboostende Smoothie

imageEn gang imellem trænger jeg til at optimere min sundhed lidt. ‘Basen’ for min sundhed er stabil og god, så det er ikke store justeringer jeg laver eller det helt store hokus pokus. Bare lige lidt ekstra opmærksomhed på at give min krop nogle gode, nærende sager, når behovet helt naturligt opstår. Det gør det fx. efter travle dage på arbejdet, hvor mad ikke er noget jeg sidder og nyder, men noget, der bliver hapset i en fart.

Og således blev denne grønne smoothie til en dag, hvor jeg trængte til lidt ekstra grønt og et sundhedsboost, dagen efter arbejde. Smoothien fungerer glimrende som “tilbehør” til et måltid eller som mellemmåltid. Den er naturligvis ikke helt så sød som smoothies kun lavet på frugt, men den smager ganske glimrende! Jeg fyldte den også med forskellige “superfoods”, men de kan selvfølgelig udelades, hvis det ikke er noget, i har på lager. De bidrager bare med ekstra helse-feel, men gør ikke det store for smagen

Opskrift på grøn smoothie, 1 stort glas:

en lille håndfuld frossen spinat

5 cm agurk

1/2 banan

1 tynd skive ananas

lidt mango, ca. samme mængde som ananas

lidt friske mynteblade

1 tsk chiafrø

1 tsk afskallede hampefrø

1 tsk matcha

1 tsk havtorn flager

1 tsk honning

saft fra 1/2 citron

1 dl. mandel/kokos/havre/ris/ko mælk

vand til at justere konsistensen

evt. en halv avokado, hvis du vil have en mere mættende smoothie, der kan gøre det ud for et helt måltid

  1. Smid det hele i blenderen og blend, blend, blend! Der skal blendes længe for at få blendet alle spinatklumperne.
  2. Start med en smule vand, og juster så konsistensen, til du finder den passende.
  3. Smag til med evt. mere sødning og/eller citron.
  4. Server!
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det Gode Liv // Nadja Hansen