Going to Barcelona

Hørfrø Havregrød med Æble & Kanel

IMG_5364

Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af min morgengrød. 9 ud af 10 hverdagsmorgener starter min dag på samme måde: Jeg står op, gør mig klar, klargør madpakke og pakker min taske. Så sætter jeg vand over til kaffe, og putter havregrød i mikroovnen. Mens grøden er i mikroen og kedlen varmer kaffevandet op, snitter og hakker jeg topping. Når grøden er klar putter jeg topping på, og så plejer det at passe med at kaffen også er klar. Som regel er klokken så et sted mellem 20 og 30 minutter over 7, når jeg kan sætte mig med min morgenmad. Det giver mig god tid, for jeg skal først med bussen klokken 7:54. Og det er præcis sådan, jeg gerne vil have det: Jeg vil gerne have god tid, til at nyde min morgengrød og -kaffe.

Grøden varierer jeg en smule, alt efter lyst og humør, men over samme grundopskrift. Grøden her er lavet med hørfrø, og så er den toppet med æbler, kanel, nødder og Bodylabs Zerotopping med salted caramel. Det er sådan en sukkerfri (“sund”) karamelsovs, som jeg er ret begejstret for. Jeg putter nogle af æblerne med i mikrobølgeovnen, så de bliver varme og bløde, mens den anden halvdel kommer på, når grøden er færdig. Det, synes jeg, er super lækkert! At der både er de lune, bløde æbler, og så de lidt mere friske, crunchy og syrligtsøde æbletern. En håndfuld nødder giver det sidste knas, og så er der ellers en virkelig god portion morgengrød serveret. Meget, meget gerne med følgeskab af en kop sort kaffe og et stort glas vand (det er så vigtigt om morgenen)!

IMG_5366

Opskrift på hørfrø havregrød med æble, kanel, nødder og karamel:
1 dl. havregryn
1 spsk. hørfrø
et nip salt
1 1/2 – 2 dl. vand
1/2 æble
1/2 – 1 tsk. kanel
en lille håndfuld nødder (valnødder og mandler), hakket
Bodylab Zerotopping med “salted caramel” (eller almindelige sirup/akaciehonning, hvis du ikke har zerotopping på lager. En teskefuld flydende karamel kunne også være lækkert)

  1. Bland havregryn, hørfrø og salt i en skål.
  2. Skær æblet i tern, og fordel halvdelen oven på grynene.
  3. Hæld vand over, så det lige dækker.
  4. Giv grøden 2 til 3 minutter i mikroen, til vandet er fordampet og den har den konsistens, du bedst kan lide. Jeg vil helst have min grød meget fast.
  5. Drys med kanel og put en smule af Bodylab Zerotopping med “salted caramel” (eller sirup/akaciehonning) på.
  6. Fordel de sidste æbletern æbletern og nødder på toppen, og nyd med det samme. Husk kaffe og et stort glas vand!
   

2 kommentarer

  • Jeg ser også frem til min morgengrød 🙂 Den ligner faktisk din lidt: micro-havregrød med varmet æble i (tidligere også frisk æble, men det har jeg helt glemt. Det tror jeg hellere jeg må bringe ind igen). Grøden er somme tider tilsat chiafrø – men hørfrø lyder også til skal prøves – og så med topping af med kanel og revet kokos og

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Josiasen

      Varme æbler er altså heller ikke at kimse ad – og særligt sammen med de friske æbler, synes jeg, at det er lækkert!
      Chiafrø bruger jeg også ofte, men hørfrøene giver bare lidt mere knas i denne grød. Og kokos, det ville virkelig være godt på denne grød også!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Going to Barcelona