HVISK Honeycumb Tusk Necklace

Hov og Ups… Og så lidt om hvorfor der har været stille…

img_9940

Hovsa, så gik der en hel weekend, uden at jeg fik skrevet et eneste ord eller givet den mindste smule lyd fra mig. Det må I undskylde! Det var som om at livet bare overhalede mig indenom, og før jeg fik set mig om, så var tiden gået og jeg havde ikke nået en brøkdel af dét, jeg gerne ville.

For jeg har tænkt på at skrive, men bare ikke fået det gjort. Der har været så meget andet og mine tanker har været andetsteds. Det er de for tiden, tankerne – usammenhængende og forvirrende. Der sker så meget indeni mig, som jeg ikke altid kan rumme. Det hjælper lidt at skrive, men det er som om at jeg heller ikke altid kan samle mig om det, når jeg har det allerværst. For som jeg også nævnte kort her og her så har jeg det ikke så nemt for tiden. Jeg var faktisk til en behandling, der slog mig ret meget ud af den i fredags, men jeg har været (og er stadig) i tvivl om hvor meget, jeg skal involvere jer i det hele. Det er det der med at finde grænsen mellem at være ærlig og være privat. Jeg er ikke bange for at indrømme, at jeg har det svært, men der er måske også en grænse for, hvor meget jeg skal krænge mit hjerte ud til offentligt skue her på det store internet. Jeg ved ikke om det gavner nogen – hverken mig eller jer.

Så lige nu er jeg lidt i tænkeboks – og dermed også lidt ramt af en skriveblokade. For jeg skal finde ud af, hvad jeg vil dele med jer. Hvor meget jeg kan og vil dele. Hvordan jeg kan forene den virkelige, ægte og autentiske Marie, med en blog, der også skal være givende og inspirerende for andre. Jeg er grundlæggende rigtig glad for den vinkel, der er på bloggen, og stolt af det arbejde jeg ligger i den, men lige med det her, er det lidt svært. For når jeg har det skidt, er det dét, der fylder og det virker dermed fuldstændig ligegyldigt at skrive om et par nye sko, en opskrift eller dele nogle billeder – men på den anden side er det måske netop denne afledning der skal til, for at lette mine tanker lidt.

Jeg ved det ikke – og der findes nok eller ikke et entydigt. Men hvad jeg i hvert fald ved er at klokken er mange og jeg skal i seng. For der venter en ny uge med run på. Og så ved jeg også, at det var rart at skrive igen. Det kan noget, det der med at få det hele ned på skrift. Det hjælper på selv den værste tvivl og skriveblokade. Godnat.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVISK Honeycumb Tusk Necklace