Året der gik // August 2016

Juleaften anno 2016

img_0208

Glædelig juledag <3

Vi havde den dejligste juleaften i går, og det håber jeg også i havde. Der var god stemning, julefred og idyl hele dagen, og aftenen kulminerede med julemiddag, dans om juletræ og fantastiske gaver. Det var nærmest helt magisk, på den der måde som kun juleaften kan være.

Vi gjorde præcis, som vi plejer (selvom min moster og onkel ikke var her i år, hvilket var helt underligt), og højdepunkterne på dagen var således juletræspyntning om morgenen, jule disneyshow og konfekt en masse, julemiddagen (som jeg synes er virkelig hyggelig på den traditionsrige måde, omend jeg ikke bryder mig synderligt om menuen), dans om juletræ, og så selvfølgelig gaverne, som vi altid tager os god tid til at åbne, så alle ser hvad alle får, og det bliver afslappet frem for stressende.

Jeg er så taknemmelig for at vi fik sådan en god aften. Det synes jeg virkelig, at jeg havde brug for og fortjent. Det har været et lidt hårdt år, så det betød så meget for mig, at jeg kunne have så fantastisk en dag med min familie. Det betyder virkelig alt for mig, at jeg har dem. Så at kunne have så dejlig en dag, med mine forældre, brødre og bedsteforældre, det er guld værd og giver i den grad lidt plus på overskudskontoen.

Også selvom den lange dag betyder jeg er lidt ekstra træt i dag. Men så er det jo godt, at der ingen planer har været og jeg derfor bare har kunne flade ud og slappe af i dag.

Jeg håber også I havde den mest fantastiske, magiske og hyggeligste aften i går. Det fortjener alle.

img_0228

// Det årlige julebillede med mine yndlingsdrenge. Det er vildt så store de er blevet! Særligt Rasmus, der efterhånden måler over 180 cm. Det er crazy! //

img_0231

// Slik-, småkage- og konfektanretninger til kaffen til jule disneyshow. En af mine yndlingstraditioner! //

img_0206

// Traditionen tro var træet pyntet med alskens pynt – både hjemmelavet og købt, nyt og gammelt, fint og … øhm… mindre pænt //

img_0252

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik // August 2016