Små Ting

Kyllingesalat med Grillede Grøntsager

img_0446

Denne helt enkle salat blev skabt, da jeg skrev SRO. En af de måder, hvorpå jeg gjorde skriveperioden lidt mere hyggelig og lettere at komme igennem, var nemlig ved hver dag at forkæle mig selv med god frokost og en lidt længere frokostpause, hvor mit hoved lige kunne få en pause. Det var så rart!

img_0447

I al sin enkelthed består salaten her blot af grillede grøntsager, en halv avokado og tilberedt kyllingebryst. Toppet med creme fraiche og chilisauce, var det bare så godt. Simpelt, men virkelig lækkert og velsmagende.

Grøntsagerne grillede jeg på vores nye grillpande, og jeg forstår ikke, hvordan jeg har kunne undvære sådan én. Det er jo SÅ smart, og det giver både en skøn smag og et pænt ydre med grillstriberne, som grillpanden efterlader.

Kyllingen var blot kyllingebryster, der var stegt i ovnen med en marinade af ketchup, æblecidereddike, salt, peber, paprika og cayennepeber over sig. Jeg steger ofte sådan en portion søndag aften, og har så til madpakker i ugens løb. En genvej, der gør hverdagen lidt nemmere, og som gør det muligt at fremtrylle lækre retter på nul komma fem! Denne salat inkluderet…

img_0449

Opskrift på kyllingesalat med grillede grøntsager, 1 person:
1/2 squash
1/2 rød peberfrugt
3-4 store buketter broccoli
lidt olie (evt. på spray)
salt & peber
citronsaft
1/2 kyllingebryst, tilberedt (fx. bagt i ovnen med en marinade af ketchup, æblecidereddike, salt, peber, paprika og cayennepeber)
1/2 avokado
1 spsk. creme fraiche
lidt chilisauce

  1. Skær squash i skiver, peberfrugt i strimler og broccoli i mindre buketter.
  2. Varm en grillpande godt op, og pensl/spray den med lidt olie.
  3. Steg grøntsagerne et par minutter ved høj varme på hver side, til de får fine grillstriber og bliver let møre.
  4. Tag grøntsagerne af panden og krydr dem med salt og peber, samt en smule friskpresset citronsaft.
  5. Skær kyllingebryst i skiver og fjern skrallen fra avokadoen.
  6. Put grøntsager, kylling og avokado i en skål, og top med en skefuld creme fraiche og chilisauce!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små Ting