Min Træning // Uge 15

Lissabon: Dag 3

img_1085

// Op, op, op ad utallige trapper med fine udsigtspunkter //

Tredje dag i Lissabon startede med udflugt til borgruinen Castelo de São Jorge. Den ligger højt oppe, så vi skulle op ad en maaasse trapper, men det var bestemt anstrengelserne værd, da vi først kom op. Borgen var fin, men det, der for alvor var imponerende og den lange gåtur værd, var udsigten. Der er noget smukt ved en storby set fra oven, og med den blå himmel og broen i baggrunden var det lige til et postkort.

Herefter stod den på noget af det eneste rigtigt skolerelaterede vi lavede på turen: Vi var ude og dele spørgeskemaer ud. Det var lidt grænseoverskridende og svært, men det gik og vi havde nogle hyggelige timer i vores studiegrupper, hvor vi også kunne gå rundt og udforske og nyde byen.

Om eftermiddagen mødtes vi i LX Factory. Det er et gammelt industrikvarter, der er blevet omdannet til et kunstnerisk, kreativt hipsterkvarter fyldt med spændende spisesteder, innovative konceptbutikker, streetart og andet finurligt. Her fik vi også et oplæg om gentrificering, samt mulighed for at snuse omkring.

Til aften var jeg og seks andre ude og spise tapas. Vi gik til et lokalt sted, som vi havde fået anbefalet af personalet på vores hostel. Det lå på toppen af en bakke, og da vi nåede derop var der den smukkeste udsigt og flotteste pastelhimmel, da det var ved at være solnedgangstid. Ahrmen altså, det var så-så-så pænt!

Tapasstedet hed Tapas 52, og da vi nåede frem til det var vi liiidt skeptiske. Det så nemlig lidt spøjst ud, men vi endte med at gå ind alligevel. Og det var nok det bedste måltid, jeg fik på hele turen! Det var præcis det tapas-måltid, vi havde drømt om, med ca. 80 forskellige småretter, man kunne bestille til deling. Tingene blev serveret på træfade og det smagte bare SÅ godt det hele. Den portugisiske chorizo og serano er helt fantastisk, og deres rejer i hvidløg og olivenolie var også to die for.  Vi endte med at betale ca. 130 kr. pr. person inklusiv drikke, og vi var mætte og glade, da vi gik fra bordet og ned mod vores hostel. Det var virkelig sådan et lokalt sted, hvor man aldrig selv ville være gået ind, men det endte med at være en af de bedste oplevelser på hele turen. Jeg er vild med at finde sådanne skjulte “skatte”.

Tredje dag var god! Og jeg sov godt, endnu en gang.

img_1086

// Charmende gamle hushjørner og ruiner på vej mod toppen //

img_1087

// S.M.U.K.K.E.S.T.E. udsigt fra Castelo de São Jorge, der er en gammel borgruin. Den ligger i det gamle kvarter på toppen af en bakke, med udsigt ud over hele byen //

fullsizeoutput_7736

// Så pænt altså //

fullsizeoutput_7737

// Årets første is //

img_1118

// Lissabons rådhus //

fullsizeoutput_7739

// Rundt i byen med spørgeskemaer om tilfredsheden med Portugals sundhedssystem //

fullsizeoutput_773b

// Pizza fra Romana til frokost. Indtaget og nydt ved vandet i bagende sol, med min søde studiegruppe //

img_1123

// Mere byvandring på trapper og i den smukke by //

img_1137

// LX Factory: Et lidt hipster-agtigt kvarter med anderledes forretninger og spisesteder og fed, kreativ stemning //

img_1131

// Juice- og smoothiebar ved LX Factory. Jeg fik en frisklavet juice med appelsin, mango og ananas, og det var SÅ godt i varmen! //

img_1133

// Sjoveste og mest imponerende boghandel, der var en blandt mange anderledes og spændende butikker i LX Factory //

img_1136

// Indretning i en chokoladebutik i samme område – inklusiv nice citat! //

img_7301

// Den mest fantastiske udsigt ud over byen og den flotteste pastelhimmel. Udsigtspunktet var lige ved siden af den restaurant, hvor vi var ude og spise den lækreste(!) omgang tapas til aftensmad. Stedet hed Tapas 52 og det var for vildt! //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Træning // Uge 15