Blomkålscurry

Lissabon: Dag 5

img_1177

// Der er også mange “pæne” kvarterer i Lissabon med store biler, dyre butikker, jakkesætsklædte mænd og fine bygninger //

Vores sidste dag hele dag i Lissabon stod på en del “alenetid”. Der var ikke så meget på programmet, så vi havde ret frie tøjler til at gøre, hvad vi ville.

Først på dagen stod den dog på spørgeskema-uddeling, så vi brugte de første timer af dagen på at gå rundt og finde folk, der var villige til at svare på vores spørgeskemaer. Min gruppe og jeg gik op i den “pænere” del af Lissabon, og det var ret fint at få set det også.

Herefter var der “fri leg”. De fleste af os piger gik mod et supermarked, hvor vi købte ind til frokostpicnic, og så begav vi os ned mod vandet, hvor vi fandt en grøn plet, vi kunne slå os ned på. Og så sad vi ellers her den næste times tid og spiste sandwiches og frugt og nød den bagende sol. Herefter begav vi os lidt rundt på kryds og tværs i byen, fik kigget i butikker og shoppet en smule, inden vi vendte tilbage til hotellet.

Her begyndte jeg så småt at kunne mærke nervøsiteten for næste dags hjemrejse. Jeg følte mig ikke på toppen, men var også ret bevidst om at det var angsten, der spillede mig et puds. Så på trods af ondt i maven og ubehag holdt jeg fast i, at det nok skulle gå. Nu havde jeg klaret så mange dage, og hjem, det skulle jeg jo – og det ville jeg komme snart.

Så jeg trodsede ubehag og tog med ud og spise. Jeg kommer kun på studietur én gang, så det var vigtigt for mig at få alle oplevelser med. Og det var sådan en hyggelig aften og god afslutning på en fantastisk tur. Vi fik udemærket mad og tog herefter videre ud i byen, hvor vi endte på en roof-top bar. Her fik de fleste flotte, farverige drinks og så nød vi stemningen og udsigten ud over byen, og fik snakket om løst og fast. Senere på natten var nogle også inde og danse techno(!) på Lissabons “festgade”. Det ville jeg gerne have set, men der havde jeg altså sagt tak for i aften, og var smuttet hjem i seng. Jeg var rigtig glad for at være med ude og spise og med på bar, men så var jeg også godt træt og trængte mere til at komme hjem i seng, så da to søde (og store) fyre fra min klasse tilbød at følge mig hjem, så sagde jeg pænt ja tak, og gik hjem i seng.

Det var en fin sidste dag, men nu var jeg også ved at være klar til at komme hjem.

fullsizeoutput_77ca

// For enden af hovedgaden, Av. da Liberdade, ligger parken Gazebo Park Eduardo VII, hvor der er den flotteste udsigt ned over den lange gade, ind mod byen, samt et monument til minde om dengang, byen blev delt i to //

fullsizeoutput_77cc

// Glade for Lissabon //

img_1193

// På vej gennem byen, ned til vandet. Vi havde provianteret i et supermarked, og begav os så mod en park ved vandet, hvor vi kunne holde frokostpicnic og nyde solen. Det kan anbefales at spise måltider på den måde, når man besøger storbyer: Helt casual og afslappet //

img_7353

// Vi var ude og spise hele klassen på den sidste aften. Vi spiste på LVSO Central, der ligger på Praca Dom Pedro IV, og det var ganske udemærket. Det var sådan en klassisk “turistrestaurant” med pizza, pasta og salat på menuen, men der var også forskelligt kød og fisk, og det var ganske fint til prisen. Min salat med rucola, mozzarella, tomat, seranoskinke og friteret aubergine var i hvert fald lækker! //

img_7354

// Efter restaurantbesøget stod den på bytur. Vi startede på roof top baren Topo, hvor vi fik gode drinks og der var den fedeste stemning og flotteste udsigt udover byen. Herefter gik vi videre til Lissabons “party-gade”, men her takkede jeg af for aftenen, og smuttede hjem i seng. //

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålscurry