Georg Jensen Damask

Livstegn fra SRP-boblen

img_1123

Som jeg nævnte i “små ting”-indlægget i går, så skriver jeg SRP for tiden. Det betyder at størstedelen af min tid går foran computeren, akkompagneret med en bunke bøger og en kande kop kaffe. Jeg laver selvfølgelig også andet, for man (jeg) kan ikke holde til at skrive nonstop, men opgaven er hele tiden i baghovedet. Den fylder utroligt meget – både på eksamensbeviset (hvor den tæller 2) og mentalt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den hele tiden…

Jeg skriver om bikinifitness og identitetsdannelse i samfundsfag og biologi. Det er et vildt spændende emne, og jeg kan faktisk rigtig godt lide at fordybe mig på den måde, som det kræver, når man skriver sådan en stor opgave. Jeg synes derfor ikke (kun) at det er hårdt at skrive SRP – det er også spændende og sjovt. MEN, det tager mange kræfter og megen tid. Selvom det er en interessant proces og jeg godt kan lide at skrive sådanne store opgaver, så er det bare noget særligt med denne, fordi den også er så vigtig i forhold med min studentereksamen. Så selvom jeg forsøger at slippe det, kan man ikke undgå at blive ramt lidt af præstationsangst. For jeg vil bare så gerne levere en toppræstation.

Jeg glæder mig til at få afleveret og få juleferie. Det trænger jeg til.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Georg Jensen Damask