Funktionel Træning

Mandag på en tirsdag

insta

Jeg postede ovenstående post på min instagram her til morgen. For i dag er virkelig “mandag på en tirsdag”. Jeg havde svært ved at komme op (endte med at snooze flere gange), men det lykkedes da til sidst, og jeg fik løbet en rolig morgentur. Så er dagen ligesom i gang, og jeg er tilbage til hverdagen – selvom jeg synes, det er lidt hårdt.

Jeg har post-ferie-blues og lidt følelsen af, ikke at have haft ferie overhovedet. Hvilket nok skyldes, at jeg arbejdede over 58 timer i påskeferien… Så meget for “ferie”, haha. Jeg synes også, det er lidt mærkeligt, at dette var min sidste ferie, inden jeg bliver student. Hvor crazy er det lige? Selvfølgelig er der en del helligdage og forlængede weekender her i løbet af foråret, men dette var den sidste “rigtige” ferie. Det er ret vildt. Derfor havde jeg måske også haft godt af lidt mere rigtig ferie, i stedet for arbejdsferie, men det var nu ikke sådan det blev, og det går også nok.

Så jeg sørger for at ease into hverdagen, for at forlænge feriestemningen lidt, så jeg også får slappet lidt af. Derfor nød jeg langsom og god morgenmad efter løbeturen. Det er den bedste morgenkombi: Løbetur for at komme op i tempo og i gang med dagen + god tid til morgenmad, for selvforkælelse og hygge. Jeg håber på at kunne fastholde det mindset og den tilgang til dagen, og angribe dagen med en intention om lige dele work og pleasure. Det er den der work/life-balance, i ved nok.

I tråd med det, så min dag først på gym – dog kun fra 10 til 14 – og derefter kaffe/gåtur/hygge hos Alberte. I aften har jeg en hel del læselektier, jeg skal have klaret, og så var det ligesom den dag og jeg er tilbage til hverdagen. Håber I får en dejlig mandag tirsdag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Funktionel Træning