Små Ting

Mandagstræt

mandagstræt

Jeg har været f.u.l.d.s.t.æ.n.d.i.g udmattet i dag. Mere end hvad normalt er på en mandag, og hvad det skyldes, ved jeg ikke rigtig. Måske køretimen i morges (der er ikke længe til prøven, og jeg stresser lidt over det) og ikke helt nok søvn, men jeg ved det ikke.

Humøret har til gengæld været fint, og jeg har faktisk haft overraskende meget overskud, i forhold til mit energiniveau. Normalt plejer mit humør at følge med ned, hvis jeg er rigtig træt, så det har været helt rart faktisk at opleve det modsatte: At mit humør har været godt, at jeg har kunne overskue at forholde mig til veninder og familie uden at vrisse, og at jeg har fået ordnet både gåtur med hunden, lektier, en god omgang overkropstræning, et smut ind omkring Rema, madpakkeforberedelser og blogarbejde.

Så selvom jeg har været træt, har jeg fået en del for hånden, for det er som om, at det er lidt lettere at acceptere at energiniveauet ikke er det højeste, når det blot er fysisk. Det bevidner altså at det, der for alvor dræner mig for energi, er når mit hoved ikke har det godt.

Og det er faktisk nærmest rart, at mærke det. Mærke at jeg er fysisk træt, men ikke psykisk træt, for en gangs skyld. Det er en helt anden fornemmelse, og jeg håber at det betyder, at jeg sover godt i nat!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små Ting