Vinduer & Lysindfald

Manglende Overskud, Privatliv & Skriveblokade

img_1595

Det er ikke meget liv, der er herinde for tiden. Jeg har haft – og har til dels stadig – haft travlt og ikke haft overskuddet til at skrive herinde. Der er sket nogle ting i mit privatliv, som jeg har haft svært ved at finde ud af, om jeg skulle dele – og i så fald hvordan. Det har været svært at definere og sætte ord på, og derfor har det været nemmere ikke at dele. Det er jeg lidt ked af, for noget af det fine ved bloggen er jo netop, at dele op- og nedture, samt alt det midt i mellem. Det kan bare være svært at finde grænsen mellem at være personlig og privat, og netop dét dilemma, har virkelig fyldt meget i mit hoved for tiden. Jeg har haft svært ved at beslutte, hvor ærlig jeg ville være og hvor meget af mit privatliv, jeg ville stille til offentlig skue herinde, hvilket har resulteret i en skriveblokade. Når jeg ikke har kunne dele dét, der har fyldt allermest i mine tanker, har det været svært at finde på andet, at dele herinde. Det ville på en eller anden måde have virket overfladisk og falskt, hvis jeg delte “ligegyldige” ting, når jeg gennemgik noget større følelser her på min side af skærmen.

Men jeg har savnet at skrive, og jeg kan mærke, nu hvor jeg kommer i gang og “får taget hul på bylden”, hvordan det kribler i mine fingre, for at få skriblet noget ned til jer. Om jeg er klar til at dele hvad der skete i mit privatliv, ved jeg ikke endnu – så om det bliver delt, og i hvilket format, vil jeg lade stå i det uvisse. Jeg bliver nødt til at have mig selv med i alt, jeg skriver på bloggen – både af hensyn til mig selv og mine medmennesker. Men jeg kan mærke hvor godt det er for mig, at formulere mig på skrift, så der er ikke tvivl om, at jeg skal i gang igen – for min egen skyld. Måske vil jeg på et tidspunkt få samlet mod til at dele, hvad der skete/sker i mit privatliv, og finde en måde, hvor jeg kan dele det, uden at have ondt i maven over det og føle, at jeg udleverer mig selv for meget. Men jeg ved det ikke endnu. Jeg ved bare, at jeg skal skrive, fordi jeg elsker det, og at jeg skal have mig selv med i det.

Jeg elsker det univers af ord, jeg kan skabe her på bloggen, og jeg elsker at have en virtuel dagbog med ord, tanker og billeder fra de forgangne år. Det, synes jeg, er ret særligt og fint at have. Men det kan også være grænseoverskridende at dele ud, og derfor bliver jeg ind i mellem nødt til at trække stikket. Det kan jeg i hvert fald mærke, at jeg har haft brug for på det sidste. Jeg har haft brug for at være mere offline end online, for at få styr på mine prioriteter og pleje mine relationer. Det har jeg haft brug for. For at huske mig selv på, hvad der er det vigtige, og minde mig selv om, at jeg ikke er forpligtiget til noget som helst online. Det er den virkelige verden, der betyder noget, og jeg skal kun dele, hvad jeg er komfortabel med på nettet. Så jeg øver mig i at finde ud af, hvad jeg har det godt med at dele, samt at finde ud af, hvilken retning jeg ønsker at bloggen skal gå i. Og mens alt det står på, er der måske en smule stilhed herinde…

Men nøj, hvor er det godt at skrive igen! Jeg håber, I er klar til flere skriblerier fra min side af, og I stadig vil læse med! For jeg er klar til at skrive igen!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinduer & Lysindfald