Barcelona Day 1

Mentale Trætheds Tømmermænd

IMG_7130

// Mini-brunch fra i går inden arbejde: Chiagrød med ovnbagte rabarber og mandelflager, en bolle efter denne opskrift på hurtige hørfrøboller (dog med ekstra frø og kerner) med peanutbutter, banan og kakaonibs, og en traditionel ostemad, ananas og kaffe //

Jeg har haft et par lidt sindssyge dage på arbejdet. Torsdag (hvor jeg forresten heller ikke var på toppen, men havde en af de træls dage, der var domineret af angst) og fredag nåede jeg lige hjem og vende efter skole, inden jeg smuttede ned på caféen for at have lukkevagt, og var dermed først hjemme igen hen ad halv ti. I går, lørdag, arbejdede jeg hele dagen fra 9:45 til 21:00, da jeg både skulle åbne og stå for brunch 10:30, samt lukke og slukke klokken 21.

Jeg er glad for mit arbejde. Det er sjovt og hyggeligt, og det giver mig rigtig mange gode ting, men det er også hårdt at være der i så mange timer. Man er på hele tiden, og når jeg så samtidig er den mest erfarne og den “voksne” over 18, er der ekstra meget ansvar og forventninger til at jeg formår at løse alle problemstillinger og spørgsmål, der opstår i løbet af sådan en dag, samtidig med at jeg skal lære de nyansatte op, holde styr på det praktiske og tage beslutninger om hvad der skal gøres hvornår og hvordan. Det er en sjov, spændende og lærerig udfordring, men jeg bliver også forfærdelig træt, når “high”‘et er ovre.

Præcis sådan er det i dag. Jeg føler mig udmattet helt ind i knoglerne. Tung, træt og trist. Jeg har sovet længe, men føler mig ikke udhvilet, og har svært ved at komme ordentlig i gang med dagen. Jeg har svært ved at samle mig om, hvad jeg har lyst til, og svært ved at samle mig om konstruktive tanker. Det hele føles bare lidt gråt og ligegyldigt, og jeg har mest af alt lyst til at græde. Ikke fordi jeg har noget konkret at være ked af, men bare fordi mit oversensitive jeg, er blevet fuldstændig overstimuleret, og min krop nu forsøger at signalere stop(!) til mig.

Jeg tror, det er det nærmeste, jeg kommer tømmermænd: En grundlæggende følelse af nedtrykthed og ubehag. For som I ved, har jeg valgt alkoholen fra, og bliver dermed sparet for de traditionelle tømmermænd, men de mentale af slagsen kan jeg ikke løbe fra. Det følger nok bare med i pakken, når man vil det hele, men samtidig har et lidt skrøbeligt sind.

Der er nok ikke så meget at gøre, andet end at acceptere, at det er sådan det er, og så forsøge at få det bedste ud af dagen alligevel. Og måske bare gå i seng og sove, hvis alt andet kikser. Heldigvis er der jo en (fri)dag mere imorgen. Hurra for pinse og forlængede weekender!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barcelona Day 1