Kyllingesalat med Grillede Grøntsager

Min Træning // Uge 9

img_6962

Jeg vil som noget nyt begynde at give jer et indblik i min træning uge for uge. Motion er en stor del af min hverdag, og noget jeg prioriterer højt –  selv i en travl hverdag. For jeg ved at jeg bare har det SÅ meget bedre, når jeg får bevæget mig og får lidt sved på panden. Det giver mig fysisk velvære, men er i høj grad også et redskab til at få det bedre mentalt. Jeg er gladere, når jeg får trænet, go har lettere ved at overskue hverdagens gøremål og livets udfordringer. Jeg er dybest set den bedste version af mig selv, når jeg får trænet.

På hvilken måde, jeg dyrker motion, er ret forskelligt. Nogle ting er selvfølgelig det samme hver uge (fx. min mandags-TRX), men det er også vigtigt for mig at lytte til kroppen og tilpasse motionen alt efter dagsform og sindstilstand. Det er virkelig vigtigt at lytte til sig selv. Derfor har jeg også implementeret mere skånsomme motionsformer i min træningsuge, for at få mere ro i min krop. Træning behøver ikke være monster hårdt hver gang, men bare dét, at få bevæget kroppen lidt, kan give mere mental velvære. Derfor bruger jeg ofte mine løbeture og yoga-sekvenser som “afspænding” – her er det vigtigste, at mine tanker får ro.

I sidste uge fik jeg faktisk trænet hver dag. Det er ikke normalt noget, jeg tilstræber mig, og jeg har for det meste et par hviledage i løbet af ugen (både af hensyn til tid og restitution), men når det kan lade sig gøre at træne hver dag, og min krop har det godt med det, så er det fint. Jeg opfordrer ikke til at I skal træne hver dag, hvis det ikke passer jer og dér, hvor I er i jeres liv, men jeg vil gerne opfordre til at I implementerer bevægelse i jeres hverdag, og måske kan i bruge følgende som inspiration:

Mandag: 3 km rolig morgenløbetur inden idræt + volleyball i idrætstimen + 50 min. TRX i fitness om aftenen

Tirsdag: 25 minutters yoga hjemme på værelset

Onsdag: 5 km progressivt løb

Torsdag: Gåtur med Luca + 30 minutters “cirkeltræning” med både cardio og styrkeøvelser hjemme på værelset

Fredag: 4 km roligt løb

Lørdag: 45 minutters morgenyoga hjemme på værelset

Søndag: 8 km løb til Stiftens Etapeløb (hurtigt tempo)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingesalat med Grillede Grøntsager