Birthdaykid // Nineteen Years

Min Yoga // Hjemme-Yoga

fullsizeoutput_73df

Jeg er jo blevet lidt bidt af en gal yoga-tosse. Jeg synes virkelig, at det giver god mening, at implementere i sit liv – både for de fysiske og mentale fordele, der følger med yogaen. For yoga handler om mere end kroppen. Det handler om at finde ro og balance, og tankegangen er, at med en krop, der i balance, vil sindet også følge med og stabilisere sig. Man vil blive bedre rustet til at klare udfordringer, hvis man grundlæggende er tilpas og har et stærkt indre. Det, tror jeg, virkelig der er noget om. Jeg har i hvert fald erfaret, at motion har hjulpet mig enormt meget i den her periode, hvor jeg har haft det psykisk dårligt. Men motion kan også være en stressfaktor for kroppen, og derfor har det været så godt for mig, også at implementere yoga i min træningsrutine.

Det behøver ikke tage lang tid og du behøver ikke være ekspert. Yoga handler om at være tilstede i og med dét, men har, og så nyde nuet og rejsen mere end at arbejde henimod et mål. Selvfølgelig er det spændende og sjovt, når man pludselig kan komme dybere ind i stillingerne og avancere til vildere poses, men dybest set er det ikke dét, yoga handler om. Yoga handler om at være tilstede, mærke sig selv, trække vejret dybt ned i maven og acceptere, hvor man er. Det er dét, der giver ro i kroppen og mentalt overskud.

Jeg kan bedst lide yoga, hvor der er fokus på flow mellem de forskellige øvelser. På den måde, synes jeg, at jeg har allermest fokus og ro til at tømme mit hoved for tanker. Det er desværre ikke noget, der tilbydes i mit fitnesscenter længere, så jeg er gået mere og mere over til hjemme-yoga. Og det passer mig SÅ fint, at jeg kan dyrke yoga lige når jeg vil og i det tidsrum, der passer mig. Yogaen skal være en pause, ikke en stressfaktor, og derfor er det så rart, helt selv at kunne styre det.

Hvis man bliver rigtig sej, kan man selvfølgelig sammensætte og køre sit eget flow. Det kan også være ret spændende, bare at træde op på måtten og så se, hvor man ender. Tit fortæller kroppen, når man lige kommer ind i det, hvad den har brug for. Men indtil man (læs: jeg) bliver så yoga-kendt, så er youtube virkelig din (læs: min) bedste ven. Disse tre er mine favoritter, da de instruerer i netop den type yoga, jeg allerbedst kan lide:

  • Yoga With Adriene – virkelig gode (og rigtig mange!) programmer med enormt meget fokus på flow
  • YOGATX – gode programmer, hvor der er fokus på mange forskellige ting
  • Yoga With Tim – behagelig og rar yoga også med ret meget fokus på flow og hele kroppen

Det er de tre kanaler, jeg altid tyer til, når jeg hopper på måtten derhjemme. Der er både korte og lange programmer, nogle gange tager jeg flere “hold” i træk og nogle gange leder jeg efter dém, der har særligt fokus på én muskelgruppe (fx. et coreprogram) Jeg er også glad for at tage “morgensekvenserne” når det er morgen, da der tit er mere fokus på blide stræk og at vække kroppen. Ellers er det bare at gå på opdagelse blandt alle videoerne!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Birthdaykid // Nineteen Years