Kransekage Top

Mit 2015

IMG_9748I dag er årets sidste dag, og dermed er det tid til at kigge tilbage og filosofere lidt over året, der er gået. Jeg har på fornemmelsen, at det bliver en lang omgang, så lav en kop the, sæt dig godt til rette og læs med:

Mit 2015 har været fyldt med op- og nedture. Hvilket jeg egentlig tror er ganske naturligt. Et år kan ikke kun være godt eller skidt. De små bump hører med, og så længe de ikke tager over og fylder det hele, skal de have lov til at være der. For det er også dem, der udvikler og styrker os. Tror jeg.

Den første halvdel af mit 2015 var på efterskolen, og det var den allerbedste tid i mit liv. Der går ikke én eneste dag, hvor jeg ikke savner det. Det var, og er, simpelthen det bedste, jeg har gjort for mig selv. Også selvom det var hårdt. Det gav mig så mange fede oplevelser og minder for livet, og jeg mødte nogle helt fantastiske mennesker.

Desværre var det også her, min angst for alvor blussede op for første gang, i forbindelse med skiferien. Og angsten er noget, der desværre har fulgt mig gennem 2015, og gjort en del ting sværere, end hvad jeg synes er rimeligt. Det har drænet mig, og gjort små udfordringer store.

Jeg endte med at søge hjælp for at få arbejdet med det, og jeg har det bedre nu, end da det var allerværst. Det fylder dog stadig (for) meget i min hverdag, og jeg fortsætter med at kæmpe. For jeg vil så gerne leve et “almindeligt” liv, uden alt for mange bekymringer.

Noget af det, der har været sværest, har været at acceptere, hvordan jeg har det. Acceptere, at mit liv en gang imellem gør lidt ondt, og acceptere, at jeg en gang i mellem må være egoistisk, og lytte til, hvad jeg har brug for lige nu, i stedet for at tænke på, hvordan jeg ville ønske det var. For jeg kan ikke fornægte, hvordan jeg har det, og hvordan mit liv ser ud. Lige nu.

Nu skal det ikke lyde som om, at 2015 kun har været hårdt og svært. Tværtimod har 2015 også været fyldt op af gode oplevelser og rare stunder, som jeg ikke har ladet angsten overskygge. Det har nemlig også været vigtigt for mig. At udrette noget med mit liv, gøre noget, opleve noget, selvom det nogle gange er svært.

Jeg havde en god skitur til Norge med efterskolen, og en fantastisk rejse ned igennem Europa med min familie. Efter sommerferien startede jeg på gymnasiet, hvor jeg heldigvis også er fundet sammen med nogle super dejlige piger, der gør gymnasielivet lidt lettere. Jeg arbejder stadig på at finde mig selv i hele gymnasiemiljøet, men min skolelyst og min venindegruppe er der styr på, og jeg tror det er et meget godt grundlag. Nu er jeg også endt på den linje, jeg gerne ville have – heldigvis. Så selvom starten var hård, bliver jeg mere og mere sikker på, at jeg nok skal klare det her.

De nye bekendtskaber giver også nye muligheder for at socialisere, og jeg synes, at jeg er blevet bedre til at prioritere min tid. Blevet bedre til at tænke i kreative tidsløsninger, og få pakket alt det ind i mit program, som jeg gerne vil. Også uden at blive (for) stresset, og uden at glemme mig selv om mine “pauser” helt. På det punkt, synes jeg virkelig, at jeg har rykket mig. Jeg har lært mig selv bedre at kende, fundet mine grænser og lært at acceptere dem.

I min familie er der også sket store ting i 2015. Jeg blev ringet op af min moster, en forårsmorgen på efterskolen, hvor hun fortalte den glædelige nyhed, at hun var gravid. Det var den vildeste nyhed. Lille Inger meldte sin ankomst d. 9 oktober, 5 uger før tid, og har charmeret og tryllebundet os alle lige siden.

Generelt set synes jeg, at min familie er kommet endnu tættere på hinanden. Måske i forbindelse med mine problemer og min kusines ankomst. Særligt mine bedsteforældre sætter jeg endnu større pris på, og jeg er blevet meget mere bevidst om vores nære relation, som jeg værner om og er evigt taknemmelig for. Vi har et helt særligt bånd, og et gør mig så glad, at de accepterer og respekterer mig, præcis som jeg er der, og altid er klar med en hjælpende hånd.

Min relation til mine brødre har også udviklet sig gennem året, og jeg synes det er helt fantastisk at se dem blive “store” på den måde. Det er en helt anden måde, vi er sammen på nu, og vi kan give hinanden så meget. Det betyder rigtig meget for mig, at vi både kan fjolle (og skændes som alle søskende), men også snakke om lidt dybere ting. At føle sig så stærkt knyttet og fortrolige, er jeg ufatteligt glad for.

Her på bloggen er der også sket lidt. Jeg er jo rykket på mit eget domæne og er blevet knyttet til Bloggers Delight, og gør mere og mere for at udvikle bloggen. Jeg nyder at skrive, og drømmer om at det bliver til noget større. Måske i 2016? Lysten til at skrive, og ønsket om at formidle et budskab, mundede også ud i hele to debatindlæg hos Kristeligt Dagblad, som jeg er rigtig stolt af.

Ja, og så løb jeg tre halvmarathons i foråret, hvilket jeg også er utrolig stolt af. Træningen vedligeholdes stadig, men er på lidt lavere niveau, end den var på efterskolen. Tiden er der ikke rigtig til de lange ture, men det er okay.

Synes alt i alt, at jeg har formået at gøre gode ting, som jeg er glad for og stolt af. På trods af besværligheder og udfordringer.

Jeg tror, at det var det. Som forudset blev det en længere omgang, og I fortjener skulderklap, hvis I er nået igennem. Tak, fordi I læser med, og tak for et godt år her på bloggen.

Og så er der vist ikke mere tilbage, end at ønske jer alle et helt fantastisk nytår og på gensyn! Pas på jer selv.<3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kransekage Top