Om at være bange for at gøre noget, man gerne vil

Morgenupdate

fullsizeoutput_8430

Godmorgen folkens <3

Jeg tænkte, at det var på tide med en lille live-update på hvad jeg egentlig bruger min tid på lige i øjeblikket. Og det kunne jeg jo passende skrive, mens jeg sidder med morgenmaden og morgenkaffen.

Hvis I læste med i går, ved I, at jeg var på Lolland fra mandag til onsdag, for at besøge min efterskoleveninde Cecilie. Det var de hyggeligste dage, og jeg er så glad for at det lykkedes at ses her i sommeren. I går havde jeg en effektiv ferie-dag, hvor jeg fik nået morgentræning, gåtur med Caroline, familievisit, hvor den stod på hygge med mine bedsteforældre, babypludder med Holger og leg med Inger, samt arbejde om aftenen. Så der har været run på, men på den dejlige og hyggelige måde!

fullsizeoutput_8431// På min tallerken: Bananvaffel med skyr, hjemmelavet nøddesmør, salted caramel zero topping fra Bodylab, banan, chiafrø og kokosflager //

Jeg er kun lige hjemme og vende et par dage, for imorgen går turen til Aarhus med Alberte. Der er Street Food Festival, og det er nok lige noget for sådan to foodies som os. Ellers skal vi bare rundt i byen og kigge, drikke kaffe og nyde hinandens selskab. Forhåbentlig i nogenlunde vejr! Men det bliver hyggeligt lige meget hvad.

I dag skal jeg arbejde hele dagen, og når jeg kommer hjem fra Aarhus på søndag har jeg kun mandag, tirsdag og onsdag tilbage som feriedage, inden jeg skal i skole på torsdag. Og så var det den ferie! På den ene side er jeg klar til at starte, for jeg har haft ferie længe, men på den anden side synes jeg slet ikke, at jeg er færdig med at holde ferie! Men det er nok bare sådan det er. Så jeg vil sørge for at nyde mine sidste dage!

Nu vil jeg til at gøre mig klar til work. Hav en dejlig dag!

fullsizeoutput_842f// I min kop: Kaffe med smagsnoter af chokolade, som jeg købte i Ribe, da vi var på vinterferie på Rømø //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være bange for at gøre noget, man gerne vil