Sommertøj fra Chopin

MyStack // Miljørigtige (pæne!) Pallemøbler

Sikke en sommer, vi har os – eller sikke en måde hvorpå, sommeren er startet! Nu håber jeg ikke, jeg jinxer den, men hvor er det fantastisk, at solen bare skinner. Man – i hvert fald undertegnede – får bare lyst til at være udenfor hele tiden. Enhver solstråle skal udnyttes, for man ved jo aldrig, med det danske vejr. Så jeg bruger utallige timer på vores terrasse. Det er et af mine, og resten af familiens, yndlings”rum”. For her i sommeren (når det er rigtig sommer med solskin), bliver vores terrasse en naturlig forlængelse af vores stue, og på den måde nærmest et ekstra rum. Virkelig skønt. Vores have er sydvendt, så vi har mange solskinstimer, og så er der læ og afskærmet fra naboer. Så, så, så dejligt sted.

Vi har havebord + stole, samt sådan nogle stole, man kan ligge halvt ned, og nogle fold ud madrasser til at sole på. Det er ikke fordi vi mangler siddepladser på terrassen, men vi har ind i mellem talt om, at det ville være lækkert med noget lounge/sofa-agtigt. På den måde ville det blive endnu mere en ekstra stue, der kunne indbyde til endnu mere hygge, samvær og dasen.

Men vi har aldrig rigtig fundet det og aldrig rigtig fået gjort noget ved idéen. Nu tror jeg så, at jeg har fundet spidskandidaten – pallemøbler fra MyStack. De er SÅ-SÅ-SÅ nice altså – se bare på collagen herover. Man kan vælge mellem en række forskellige designs og farver, og f.eks. selv sammensætte sit møbel ud fra forskellige moduler. Så smart, praktisk og pænt! At det også er miljørigtigt, er jo bare en ekstra bonus! Jeg er sikker på, at mine forældre vil være enig med mig i, at pallemøblerne fra MyStack nok er det bedste bud på terrassemøbler, vi indtil videre har fundet, så jeg krydser fingre for, at det er noget, vi på et tidspunkt får investeret i. Det ville være så fedt, er jeg overbevist om! Og ellers må jeg jo bare vente, til jeg om 10 år skal indrette min egen terrasse, haha….

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med MyStack

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommertøj fra Chopin