Små Ting

Noget om Løb som Terapiform

197

I søndags var jeg ude og løbe. Det er jeg tit, men i søndags var det med startnummer på maven og chip på skoen til Stiftens Etapeløb. Et arrangement, hvor man henover vinteren løber 5 etaper rundt omkring på Fyn. Det er et ret godt arrangement og en rigtig fin motivation til at komme ud her i de kolde måneder. For selvom det ikke er super langt (8 km for mit vedkommende – der er også en længere distance), så er det alligevel lige en smule længere end hvad det bliver til i hverdagene, hvor der ofte ikke er tid til mere end 4-6 km.

Selvom jeg hverken er hurtigløber eller konkurrenceløber, men blot en helt almindelig motionist, så fylder løb meget i mit liv. Fordi det giver mig så meget mere end bare motion. Det giver mig en mental pause, et break, fra et ellers lidt kaotisk tankevirvar. Det giver mig mulighed for at koble fra, slappe af og føle en lille smule succes. At løbe er ligetil, nemt og enkelt. Jeg skal intet andet end at sætte den ene fod foran den anden. Jeg skal ikke forholde mig til noget, ikke træffe nogen beslutninger og ikke leve op til noget. Jeg er bare mig og mine løbesko. Min krop arbejder og mit hoved slapper af. Og det er simpelthen den mest befriende følelse i verden.

Da jeg tog afsted i søndags havde jeg det nemlig ikke særlig godt. Jeg var træt, ked af det og stresset. Jeg følte at jeg skulle nå tusind ting på ingen tid, og samtidig var jeg for træt til at gøre noget ved det. Jeg havde været i byen fredag og haft en lang, hård arbejdsdag hele lørdagen. Så jeg var faktisk meget tæt på at melde fra til løbet, og de eneste grunde til at jeg tog afsted, var at jeg allerede havde betalt og at det var godt vejr.

Men hvor var jeg glad for, at jeg ikke gjorde det! For det var den bedste tur og jeg havde det SÅ meget bedre, da jeg var færdig. Det var som om at den tunge grå sky, der havde hængt over mig var væk, og jeg kunne pludselig meget nemmere overskue de ting, jeg skulle have gjort. Lektiebyrden virkede ikke længere så uoverskuelig, den kommende uge virkede også nemmere at forholde til og jeg var bare i meget bedre humør generelt. Jeg kunne snakke og grine med min far hjem i bilen, og havde overskud til at hygge med min familie i dagen.

Så lad det være tirsdagens vise ord og lektien til både mig og jer: Gør dét, der gør dig glad – også selvom du ikke har lyst og det føles uoverskueligt. For som oftest så bliver man gladere. Sådan er det i hvert fald med mig og løb – det gør selv de mest mørkegrå dage lidt lysere.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små Ting