MyStack // Miljørigtige (pæne!) Pallemøbler

Økologisk Makeup

 

 

Jeg har skrevet det før: Jeg er ikke en tøse-pige. Jovist, jeg kan godt lide pænt tøj og kjoler, at føle mig pæn og nydelig, men jeg kan bare ikke trække mig selv op til at bruge mange penge og megen tid på dullegrej, makeup, neglelak og hårprodukter. Jeg vil gerne passe på mig selv og se ordentlig ud, men det skal også være nemt og effektivt. Derfor giver det god mening for mig, at de produkter jeg bruger, er gode. Ikke at det behøver være bestemte (dyre og hypede) mærker, men det skal være noget, der fungerer for mig, min hud og mine behov.

Efterhånden som jeg bliver ældre, bliver jeg mere bevidst om at passe på mig selv og på miljøet. Jeg har derfor kraftigt overvejet, at skifte over til økologisk makeup. For når jeg nu bruger så minimalt med pleje- og skønhedsprodukter, er det måske fornuftigt at tænke over, at dét, jeg så bruger, er det bedste af det bedste. Jeg siger ikke, at økologi altid er det bedste, men lige når det gælder makeup, som sidder på huden i mange timer, giver det (for mig) enormt god mening, at det ikke er tilsat alverdens kemikalier. Jeg kommer aldrig til at være fanatisk med det (jeg bruger f.eks. parfume fra tid til anden og vil så nødig undvære det, da jeg virkelig synes det er lækkert og en kæmpe luksus), men det giver alligevel god mening, at skære ned på kemikalierne, dér, hvor man kan.

Det er om at vælge til og fra, dér, hvor det giver mening for én. For mig handler det også i høj grad om at være bevidst om sine valg. Økologisk makeup kunne godt være én af de ting, som jeg valgte til – for at passe på mig selv og miljøet.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med elies.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MyStack // Miljørigtige (pæne!) Pallemøbler