Outfit: 051115

Ønskeliste for December Måned

IMG_3966
//julepyntet vindueskarm//

Ønskelisten for november nåede vi slet ikke… Jeg glemte det fuldstændig, og havde travlt med andre ting, og da jeg endelig kom i tanke om det, var vi halvvejs inde i november, og så var det næsten lidt fjollet…

Og decemberlisten er også en smule forsinket, men alligevel fyldt med så mange rare ting, at jeg vil dele den med jer, som inspiration til hyggelige jule-sager.

For i december skal og vil jeg gerne:

  • Se julekalender. Begge to og hver dag helst.
  • Invitere mine veninder fra gym hjem til småkagebagning og pakkeleg.
  • Få købt(og lavet) julegaver og pakket dem ind lige så stille. Det er faktisk ret hyggeligt, hvis det ikke bliver en stressfaktor.
  • Lave og sende julekort til venner og bekendte.
  • På julemarked for at suge julestemning til mig og spise brændte mandler.
  • Holde konfekt-dag med min familie. En årlig tradition, hvor vi går amok i småkagedej og glasur, marcipan, nougat og chokolade. Jeg elsker den dag.
  • En tur til byen for at kigge – både på julegaveønsker til mig selv, julegaver til andre og de fine julelys. Gerne med en kop kaffe i hånden.
  • Se “Krummernes Jul”. Gerne sammen med mine brødre. Sådan en hyggelig julefilm, der vækker rare barndomsminder.
  • Bage pebernødder, kokoskranse, brunkager og honningkager. Alle mine yndlingssmåkager. Og måske også prøve nogle nye juleopskrifter. Har I gode forslag?
  • Få overstået min NV-eksamen, der er d. 21 december. Det bliver rart, at få den ud af systemet.
  • Have en dejlig, dejlig juleaften med dem, jeg holder allermest af, gaver og juletraditioner.
  • Til julefrokost på min fars arbejde. Også en ganske hyggelig tradition.
  • Lave havregrynskugler. Jeg glemmer dem altid, og bliver noget så henrykt, når jeg (gen)opdager dem.
  • Lave julepynt (måske nogle flere stjerner) og pynte (lidt mere) til jul.
  • Forkæle mig selv hver dag, med et lille stykke chokolade fra min Valrhona chokoladekalender.

Hvad er jeres decemberplaner?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: 051115