Outfit: 241216

Om at tage i byen uden at drikke

img_6354

For halvanden måneds tid siden var jeg i byen for første gang. Jeg kommer jo fra “landet” og går også på et gymnasium, hvor vi alle kommer fra små byer, så der er ikke den store “gå-i-byen”-kultur. Selvfølgelig er der nogle, der gør det, men det er ikke noget folk gør hver weekend. I hvert fald ikke i min omgangskreds.

Men sidst i november fik vi alligevel stablet en bytur på benene, og selvom jeg ikke drikker, valgte jeg at tage med. Jeg havde lyst til at prøve det af, og jeg trængte til at være en anden (og måske sjovere) Marie end jeg plejer.

Så sammen med mine (mere eller mindre) fulde veninder tog jeg, helt ædru, med på A-bar i Odense og dansede og grinede det halve af natten.

Og hvordan gør man så det? Hvordan tager man i byen uden at drikke? Svaret er enkelt: Man gør det. Man tager i byen, og så siger man pænt nej tak til alkohol. Jeg siger ikke, at det er nemt, men det er sådan man gør. Det er ikke hokus pokus, men derimod et valg man kan tage. Min bytur var ikke dårligere eller bedre end andres, den var bare anderledes og den var min. Det var (og er) min måde at gå i byen på. Jeg vil gerne danse (faktisk er jeg ret vild med det), jeg vil gerne snakke, jeg vil gerne grine, jeg vil gerne møde nye mennesker – men jeg vil ikke drikke.

Det er et aktivt valg at fravælge alkoholen, og jeg tror at det kun kan lykkes, hvis det er dét, man har lyst til. Det kræver lidt mod og standhaftighed, at holde fast i sin beslutning. Derfor skal det også være et personligt, motiveret valg. Jeg tror ikke på, at man kan og skal holde sig fra alkoholm, hvis man har lyst til at drikke. Jeg godt forstå at man hurtigt kommer til at synes, at det er en noget tam aften, hvis man i virkeligheden bare vil være fuld.

Man skal fravælge alkoholen fordi man ikke har lyst, men det betyder ikke at man skal droppe byturen. Man kan godt tage i byen og have det sjovt uden at drikke. Det er i hvert fald min erfaring.

Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været i byen. Det var nemlig hammer-sjovt – også selvom jeg var helt ædru.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: 241216