Tanker om 2016

Om efterskoleveninder, Cecilies fødselsdagsfest & at skulle udfordre sig selv

12494242_10205220625786919_411519952_o (1)Kun lige havde vi taget hul på år 2016, før den første udfordring kom. Den første udfordring, der gerne skulle bringe mig et skridt nærmere den glade Marie, som jeg så inderligt ønsker at blive i 2016.

Jeg var nemlig inviteret til Cecilies 18 års i går sammen med en håndfuld andre piger fra efterskolen. En helt perfekt anledning til at få set hinanden, og så ville jeg bare så gerne være med til at fejre Cecilie, der er en af de mennesker i mit liv, der betyder allermest for mig.

Problemet lå i at Cecilie bor på Lolland, hvilket er rigtig langt herfra. Og det betød både en sejltur med færge og at vi skulle overnatte hos Cecilie, når festen var slut. Jeg ville så gerne bare kunne have sagt, at selvfølgelig kom jeg da. Men jeg kunne også mærke, at det var for meget på én gang.

Så jeg havde egentlig indstillet mig på at jeg ikke skulle med. Jeg var ked af det, og rigtig træt af det, for jeg ville så gerne med. Jeg ville så gerne se Cecilie og alle de andre. Og jeg var træt af at angsten endnu en gang skulle sætte en stopper for noget, som jeg egentlig gerne ville.

Lige indtil min far tilbød sin hjælp og kom med et forslag til en løsning: At ham og jeg kørte til Lolland om formiddagen, og hjem igen om aftenen. Imens jeg var til fest, ville han så blive hjemme hos Cecilie, hvor han kunne få skrevet lidt på sin eksamensopgave. På den måde kunne jeg være med til festen, men ikke bekymre mig om overnatning og sejltur. Det ville gøre det lettere “kun” at skulle overskue festen, og så bare trille hjemad mod Fyn, når jeg havde fået nok. Det var stadig en udfordring, men lidt mere overkommeligt, og udsigten til at se mine efterskoleveninder og fejre Cecilie, gjorde at jeg takkede ja tak til hans tilbud.

Og det endte med at blive en rigtig god og positiv oplevelse! Min far og jeg kørte ved 10-tiden og var hos Cecilie omkring klokken et. Her havde jeg et par timer alene med Cecilie, inden vi hentede de andre piger ved færgen. Sidst på eftermiddagen tog vi ud i forsamlingshuset, hvor festen skulle holdes, hvor vi gjorde det sidste klar og Cecilie begyndte at pakke gaver op. Der kom masser af gæster, men jeg holdt primært sammen med dem fra efterskolen. Der var meget at catche op på, og det var så dejligt at se hinanden igen! Vi spiste god mad, grinede og snakkede, og ved 11-tiden, da der var ved at blive fyret op for dansegulvet, takkede jeg af for i aften. Jeg var mættet af indtryk, og efter en tårevædet afsked med Cecilie (det er aldrig sjovt at sige farvel), og løfter til alle efterskolepigerne om snart at ses igen, kørte min far og jeg hjemad.

Og det var skam også ganske hyggeligt sådan at være på “roadtrip” med ham. Vi fik os nogle gode snakke og grin, og så føltes køreturen slet ikke så lang. Jeg er evigt taknemmelig for at både han og min mor altid er klar med en hjælpende hånd. Uden dem, ville jeg aldrig klare det her.

Jeg er så glad for, at det her kunne lykkes. At jeg kunne overvinde mig selv og angsten, og udfordre mig selv på et niveau, hvor det var til at holde til. Meget apropos dagens tidligere indlæg, skal jeg huske at rose mig selv for, når der er noget, der lykkes.

Og så er jeg glad for at have fået endnu et dejligt minde, med nogle af de allerbedste piger i mit liv<3

12490056_10205220626026925_82750663_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om 2016