Ferm Living Pude

Pandebagte Fladbrød med Fyld

IMG_4994

Forleden bagte vi fladbrød til aftensmad. Vi havde snakket om det i nogle uger, og vi blev bestemt ikke skuffede, da vi endelig havde tid til at lave dem. Dejen skal hæve et par timer, og det er derfor noget der kræver lidt mere forberedelsestid, end der altid er i hverdagen. Men hvis man har tid, er det et virkelig hyggeligt – og slet ikke kompliceret – madprojekt at kaste sig ud i.

Hvad man vil fylde brødene med, er helt op til en selv. Vi lavede følgende:

  • kylling med olie, akaciehonning, salt, peber og chiliflager bagt i ovnen.
  • sweet potatoes skrællet og skåret i små tern, vendt i lidt olie, salt og krydderier og bagt i ovnen.
  • kikærter ristet på panden i lidt olivenolie med paprika og stødt chili, lidt salt og peber.
  • en dressing af skyr rørt op med salt, peber og citron, en lillebitte smule honning og friskhakket basilikum.
  • et stort grønstsagsfad med agurk, peberfrugt, broccoli, gulerødder, tomater, fennikel og granatæblekerner

…og det var virkelig lækkert og smage, der komplimenterede hinanden super fint. Men man kan gøre præcis, som man vil. Opskriften på brødene (der var inspireret af bloggen her) får I i hvert fald herunder – for de var virkelig gode.

Opskrift på ca. 20 brød
25 g. gær
2 dl. lunkent vand
1,5 dl. A38
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
200 g. grahamsmel eller anden grov mel
ca. 400 g. hvedemel
smør til stegning

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Tilsæt A38, salt og sukker.
  3. Rør det grove mel i.
  4. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og ælt dejen grundigt til en smidig dej. Den må endelige ikke blive for tør, men skal også være til at arbejde med. En maskine kan med fordel bruges, men den kan også godt æltes i hånden.
  5. Lad dejen hæve i et par timer til dobbelt størrelse.
  6. Del dejen i små klumper, og rul dem helt tyndt ud. De må gerne være uens og se lidt rustikke ud.
  7. Varm en pande op til middel-høj varme og smelt en lille klat smør herpå.
  8. Bag brødene i et par minutter på hver side til de er gyldne.
  9. Læg dem mellem to viskestykker, når de er bagt, så de holder sig brøde og lune.
  10. Put smør på panden igen, inden du bager de næste brød.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferm Living Pude