Det der med at lytte til kroppen...

Paneret Torsk & Spidskålssalat

IMG_5771

Det her er et ret godt eksempel på et aftensmåltid hjemme hos os: Protein i form af kød/kylling/fisk, en omgang grove kulhydrater (fuldkornspasta, rodfrugter, kartofler, speltkerner, bygkerner, fuldkornsris eller groft brød) og så en blandet salat, der i vintermånederne ofte er en form for kålsalat.

Lidt mere specifik stod denne menu på torsk, der var paneret i rasp og fuldkornsmel og stegt på panden, kogte speltkerner med pesto og frisk basilikum, og så en spidskålssalat med broccoli, æbler og hasselnødder, med en simpel vinaigrette med akaciehonning og sennep.

Det var virkelig god hverdagsmad! Simpelt, velsmagende og nærende.

Og tak, forresten, for jeres søde kommenterer på gårsdagens indlæg<3 Det er mægtig rart, når I tager jer tid til at skrive lidt. Det betyder rigtig meget for mig. Tak<3

Fremgangsmåde til paneret torsk:

Bland lige dele rasp og fuldkornsmel med lidt salt og peber i en dyb tallerken. Hæld mælk i en anden dyb tallerken. Dyp torskefiletter i mælk, og vend dem så i melblandingen. Når alle filetterne er paneret, steges de på en pande i smør ved middel varme, til de er gyldne og gennemstegte. Hold dem evt lune i et ildfast fad i ovnen ved lav varme indtil servering. Server dem gerne med citronbåde, så man kan presse frisk citronsaft over, og evt. også remoulade, hvis man er til det.

Spelt: Koges efter anvisning på pakken, og serveres med pesto og frisk basilikum “on the side”

Opskrift på spidskålssalat, tilbehør til 5 personer:
1/2 spidskål
1/4 broccoli
1 æble
en håndfuld hasselnødder
Vinaigrette:
1 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk akaciehonning
1 tsk sennep
salt & peber

  1. Snit spidskål og broccoli til tynde “skiver” i en foodprocessor eller med en kniv.
  2. Skær også æblet i tynde både (evt i foodprocessoren også)
  3. Hak hasselnødderne groft.
  4. Pisk vinaigretten sammen, og smag den til.
  5. Vend det hele sammen, og lad den trække lidt, hvis der er tid til det.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der med at lytte til kroppen...