Det Gode Liv // Matilde Trobeck aka. Helse Matilde

Peanutbutter Omelet

img_9130

Peanutbutter omelet. I know – det lyder lidt specielt, men det er altså virkelig lækkert. Tro mig.

Det er en sød udgave af en omelet, med en mild og ret lækker smag af peanutbutter. Det er en ret, der er perfekt til morgenmad eller som et mættende mellemmåltid. Omeletten er spækket med proteiner, og giver dermed god mæthed. Med lidt frugtfyld er der ikke et øje tørt!

For at få det til at blive en peanutbutter omelet, har jeg anvendt pulveriseret peanutbutter. Man kan altså ikke bare bruge peanutbutter, da de pulveriserede peanuts også er med til at holde omeletten sammen. Jeg har linket til det produkt, jeg har anvendt, hvis I ikke før er stødt på det pulveriserede peanutbutter. Det er et ret fint supplement, der kan tilføre ekstra proteiner til ting som bananpandekager, bananvafler, grød osv.

img_9129

Opskrift på peanut omelet til 1 person:
1 æg
1 bæger pasteuriseret æggehvide
2 spsk. powdered peanut butter
1 tsk. sukrin gold (eller anden sødning)
et nip salt
kokosolie (helst på spray) til stegning
Fyld:
1 håndfuld brombær
1 tsk honning/sirup
1/2 æble skåret i tynde både
lidt kokosmel

  1. Pisk æg, æggehvide, powdered peanutbutter, sukrin gold og salt godt sammen.
  2. Varm en pande op til middel varme, og spray den med kokosolie.
  3. Hæld æggemassen på panden og læg låg på.
  4. Lad den stege 3-5 minutter til den er gylden i bunden og fast på toppen.
  5. Forbered imens dit fyld: Lav brombærene til brombærkompot ved at varme dem op sammen med honning/sirup (enten i mikroovnen eller i en lille gryde) og skær æblet i tynde både.
  6. Når omeletten er færdig tilberedt løsnes den fra panden, fyldet puttes på den ene halvdel, og den klappes sammen. Skær den evt. over i to med en paletkniv, inden den “slides” over på tallerkenen. Så går den ikke lige så nemt i stykker.
  7. Spis!

Note: Omeletten kan godt være lidt svær at få til at hænge sammen, og den er ret blød i det. Med en god pande og kokosolie på spray går det dog fint! Undgå blot at forsøge at vende den – det kan man ikke, og det er derfor den blot skal klappes sammen på midten, inden den overføres til tallerkenen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det Gode Liv // Matilde Trobeck aka. Helse Matilde