Cafédrømme

Produktiv Lørdag

I dag har været en produktiv lørdag. Sådan én af de der weekenddage, hvor man virkelig får noget fra hånden og nået en masse ting. En af de dage, hvor tiden forsvinder lidt mellem hænderne på en, og wupti(!), så er dagen gået.

Startede morgenen med tidlig træning (i forhold til weekend-tider altså) og sad herefter og ladede lidt op med ovenstående: kaffe og avokadomousse (som jeg har fundet den perfekte opskrift på, og som står nederst i dette indlæg). Så stod den på lektielæsning, så jeg er forberedt på en ny gym-uge. I morgen er der nemlig ikke tid til lektier, for der er der som sagt Efterskolernes Dag. Midt i lektierne skrev Emma til mig, om jeg kunne have tid til at lave et eller andet. Og da lektierne heldigvis ikke tog så lang tid som frygtet, aftalte vi at skulle mødes til en gåtur længere oppe af dagen. Jeg fik lektierne gjort færdigt, rørt en bolledej sammen og ryddet lidt op på mit værelse. Efter frokost kom Emma til den aftalte gåtur, og så gik vi en laaaaang tur med Luca, spiste brombær fra buskene og fik vendt verdenssituationen. Hjemme smækkede vi bollerne i ovnen, snakkede videre og drak kaffe, og spiste de nybagte boller da de kom ud fra ovnen. Så hyggeligt at ses på den måde. Da hun smuttede hjemad fik jeg påbegyndt et krea-projekt, og nu sidder jeg så og skriver dette indlæg. Lige om lidt skal jeg til at smutte ned mod stationen for at hente Søs. Hun kommer hele vejen fra Ribe, og skal overnatte her til imorgen. Bliver helt vildt dejligt at se hende igen!

Jeg håber at jeres lørdag også har været god, og at I får en fortsat god weekend. Imorgen får jeg nok ikke tid til at skrive, men måske kan jeg tjekke ind imorgen aften, når jeg er hjemme fra efterskolen. Nu må vi se. Hav det godt
Og så den perfekte opskrift på avokadomousse:

Opskrift på avokadomousse med kakaosmag til 1 person:
1/2 avokado
1/2 banan
1 stor spsk. kakao
1 stor spsk. græsk yoghurt
1 tsk. akaciehonning
vand til at justere konsistensen

  1. Smid avokado, banan, kakao, græsk yoghurt og akaciehonning i en blender og blend løs.
  2. Tilføj lidt vand lidt ad gangen for at justere konsistensen. Jeg kan godt lidt, at moussen er ret fast, men hvis du vil have den mere lind, tilføjer du bare en del væske.
  3. Skrab ned fra siderne en gang eller to, så du får alt blendet med.
  4. Smag til – tilføj evt. mere kakao eller sødning
  5. Server i en skål – gerne med kokosflager og blåbær.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cafédrømme