Fine Udsalgsvarer

Skolerejse til Bruxelles // Dag 1

fullsizeoutput_891b// Vi passerede Royal Palace of Bruxelles på vej mod parlamentet. Virkelig en smuk bygning! //

I ved nok, at jeg var i Bruxelles i forrige uge. Jeg viste en del små glimt på instagram, og skrev både om turen før og efter. Jeg var hammer-nervøs (som det fremgår af indlægget før turen), men det gik simpelthen så godt (som jeg også skrev i indlægget efter turen)!

Vi havde nogle vilde dage med fuld fart over feltet. Det var virkelig en skolerejse/studietur: Der var meget på programmet og størstedelen af det var studierelevant. Meget anderledes end vores tur til Lissabon, der mest af alt bare var en ferie…

Vi kørte fra VG onsdag aften kl. 20, og planen var så at vi skulle være på hotellet kl. 8 næste morgen. Men grundet morgentrafik ind mod byen blev vi noget forsinkede og måtte derfor køre direkte til NATO. Det betød, at vi troppede op hos foredrag i NATO uden at have sovet (andet end et par usammenhængende timer i bussen), uden at have fået morgenmad og i vores bløde, behagelige køre-dress. Vi var fuldstændig udmattede og døde i blikket, som vi sad der og hørte på et halvandet times foredrag om NATO. Det var for så vidt spændende nok, men omstændighederne gjorde det virkelig svært at holde fokus.

Efter NATO-besøget var det også hu-hej afsted mod næste punkt på dagsordenen: Europa Parlamentet. Også her kom vi til, uden at have fået noget at spise. Det var ved at være ret presset! Men det var faktisk ret spændende, og særligt fedt at komme ind og se plenarsalen. Herefter fik vi (endelig) noget mad (kl. 15:30), inden sidste punkt på dagsordenen: Europa Parlamentariumet, der er et interaktivt museum om EU. Det var faktisk også rigtig fint at besøge, men GUD, hvor var vi trætte.

Om aftenen var vi ude at spise i mindre grupper (vi var omkring 50 mennesker afsted – 2 klasser og 4 lærere – så det var fint ikke at være sammen, alle sammen, hele tiden), hvor “min gruppe” endte på en virkelig nice restaurant. Der var en fedt stemning og mægtig god mad – størstedelen spiste burgere, og jeg fik noget ristet brød med stegte grøntsager, pesto og halloumi. SÅ GODT!

Da vi havde spist gik vi videre “i byen” – dvs. på en bar lige ved siden af restauranten, hvor nogle drak øl og vi alle bare hyggede og snakkede. Kl. 23 gik jeg, virkelig træt(!) hjem til hotellet, tog et bad og hoppede i seng.

Første dag var god!

fullsizeoutput_891d// Parlamentet er virkelig en flot, flot bygning //

img_1396// Den ikoniske plenarsal i Europa Parlamentet //

fullsizeoutput_8922// Bruxelles er sådan en pæn by! Her en af de flotte kirker (denne lå ved Grand Sablon-pladsen) //

fullsizeoutput_892d// Grand Sablon-pladsen by night. Så pænt //

fullsizeoutput_8931// Hvis man kigger efter, er der en del street art at spotte i byen //

img_1406// Ude at spise på Houtsiplou. Den kan virkelig(!) anbefales! //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine Udsalgsvarer