Cremet & Proteinrig Choko-Smoothiebowl

Skolerejse til Bruxelles // Dag 2

img_1453// Gourmet morgenmad. Eller… Hotellet vi boede på var “et fint 2-stjernet” (rejsebureauets beskrivelse) og det bar særligt morgenmaden præg af. Men så har vi da også prøvet det, og croissanterne var ganske udmærkede //

Efter en god nats søvn var vi lidt mere friske på andendagen, end på vores første dag i Bruxelles, hvor vi havde brugt hele natten i en bus. Og det var godt, at vi var mere friske, for der var meget på programmet.

Vi besøgte Europa Kommisionen, hvor vi fik et lidt kedeligt foredrag, men til gengæld fik merchandise (net, kuglepen, skriveblok og broche) med hjem, hvilket jo også kan noget. Selvom foredraget var kedeligt, synes jeg faktisk det var fint at se Kommisionen, nu når vi alligevel var afsted på “samfundsfagstur”. Efter en lang frokostpause besøgte vi Kommunernes Landsforening, hvor vi fik turens nok bedste foredrag + kaffe og småkager. Det var faktisk rigtig interessant at høre hvordan lobby-arbejde fungerer og hvorfor, det er vigtigt.

Sidste obligatoriske punkt på dagsordenen var et besøg på museet House of European History, som jeg virkelig godt kan anbefale. Det var rigtig interessant, at se hvordan Europa har udviklet sig og udstillingerne var spændende sat op.

Herefter var der frivillig “Smag på Bruxelles”-byvandring, hvor vi skulle rundt at smage byens bedste fritter, vafler og chokolade. Og det var virkelig godt! Vi skulle være endt på en bar, med over 2000 forskellige typer øl, men der var alt for fyldt, så vi endte med at gå videre ud i byen. På byvandringen fik vi set nogle af de virkelig, virkelig hyggelige kvarterer af byen, som vi slet ikke havde opdaget på førstedagen, så det var rigtig fedt at få udforsket dem lidt, og lære den del af byen at kende.

Endnu en god dag i Bruxelles!

fullsizeoutput_8932// Ud i byen og hen til Europa Kommisionen //

img_1415// Besøg i Kommisionen //

fullsizeoutput_8938// Var heldig at finde en helsekostforretning. Elsker at kigge i (udenlandske) helsekostforretninger, og jeg fik da også købt lidt (chokolade)souvenirs med hjem //

fullsizeoutput_8935// Fine by og klart vejr. Billedet er taget lige ved Kommunernes Landsforening //

fullsizeoutput_8939// House of European History. Faktisk et rigtig interessant og interaktivt museum, der på en spændende måde gennemgik Europas historie og strømninger gennem tiden //

fullsizeoutput_893a// En park midt i byen, lige ved siden af Europa Parlamentet og House of European History. Synes det er så fint når kontraster mødes på den måde //

img_1445// “Smag på Bruxelles” startede med byens bedste pommes frites hos Maison Antoine //

fullsizeoutput_893f// Rue de l’Etuve er den hyggeligste lille gade fyldt med chokoladebutikker og vaffelboder //

fullsizeoutput_893b// I den ene ende af den gade ligger Manneken Pis (den tissende dreng), som man (åbenbart) skal se, når man er i Bruxelles //

img_1447// Intet besøg i Belgien uden en belgisk vaffel. Her med banan og chokolade = bedste kombi //

fullsizeoutput_894d// Ned gennem Galeries Royales Saint-Hubert, den fineste arkade, for at komme til næste punkt på dagsordenen: Belgisk chokolade //

fullsizeoutput_8957// Vi besøgte den originale Neuhaus forretning, der bugnede af lækker, lækker chokolade. Vi var en del, der købte en blandet æske fyldte, belgiske chokolader med hjem. Det er virkelig chokolade af en helt særlig kvalitet, og så var det også en oplevelse i sig selv, at være i en så chokolade-nørdet butik //

img_1450// Sidste punkt på “Smag på Bruxelles”-dagsordenen var Delirium Café, der efter sigende skulle servere mere end 2000 forskellige typer øl. Der var fuldstændig proppet, så planen om at ende aftenen der gik lidt i vasken, og vi endte med at gå videre. Men hvis man kan få bord, er det virkelig en sjov oplevelse, for det er et ret specielt sted //

fullsizeoutput_8940// Grand-Place, Bruxelles store, centrale plads i det gamle kvarter, er så smuk, når mørket er faldet på //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cremet & Proteinrig Choko-Smoothiebowl