InstaMoments #59 - Barcelona

Små Ting

IMG_7163

// Nye kogebøger, der lå og ventede på mig, da vi kom hjem fra Barcelona. Jeg har allerede lavet et par retter fra Herlig & Ærlig Mad, og jeg glæder mig til at lave endnu mere. Det er så smukke bøger, med massevis af lækre, spændende opskrifter //

“Små ting” gik lidt i stå, ugen før vi skulle til Barcelona. Jeg havde så meget andet at tænke på, og var ikke så flittig til at få lagt mærke til de små, gode ting. Selvom det nok egentlig var dér, jeg havde allermest brug for det.

Men så må jeg gøre noget ved det nu, og starte op igen. Og dermed er der her “små ting” fra den seneste uges tid. Altså den uge, der er gået siden vi kom hjem.

Når jeg først går i gang med disse indlæg, synes jeg der er så meget at fylde i dem. Men for at de ikke skal blive aaaalt for lange, så må jeg være lidt selektiv med det, jeg vælger ud. Der har altså også været andre rare ting over den seneste uge, men dette er (primært) de ting, der ikke allerede er blevet delt på instagram.

IMG_4057

// Pjækkedag med 100% god samvittighed. I mit helt eget tempo og fyldt med alt det rare, jeg godt kan lide at gøre. Det betød en langsom morgen med morgenmad og kaffe i sengen, mens jeg skrev lidt på bloggen. En gåtur med Luca, ned for at hente pakker, lidt lektielæsning og lækker frokost i solen, en lang løbetur og andet godt //

IMG_4073

// Gule rapsmarker overalt, der bare emmer af dansk sommer, og gør mig helt sommerkulret og -glad. Denne mark løb jeg langs, da jeg var ude og løbe min første 10 kilometer i lang tid. SÅ dejligt //

IMG_4077

// Den tosse her<3 Der var mere end tilfreds med at slappe lidt af i skyggen, da jeg kom hjem fra en løbetur i varmen //

IMG_7105

// Årets første omgang grillmad (med cirka den bedste marinade til kyllingen!), der blev nydt på terrassen i det sidste aftensol //

IMG_7162

// Lækre nødder med hjem fra Barcelona til madlavning og snacking. De spanske mandler, der er ristede og saltede, er virkelig gode! //

IMG_4098

// Bedsteforældre på besøg til eftermiddagskaffe i solskin, inden jeg skulle videre på arbejde. De medbragte kage, og så dækkede vi op til kaffe ude i solen, og nåede lige at have en hyggelig times tid, med snak og grin, samt beretninger fra og rejsetips til Barcelona //

IMG_4115

// De smukkeste grønne bøgetræer, der for alvor er sprunget ud nu, og giver hele vores skov et eventyragtigt præg. Det så grønt, så grønt lige nu //

IMG_7156

// Pinsesøndag i roligt tempo efter et par stressende dage på arbejde. Her lækker eftermiddagssnack efter løbetur og yoga. Opskriften på sommersnacken i glasset, skal nok komme på bloggen snarest // 

hindsgavl    // Ekstra fridag, pga. pinsen, der bl.a. blev brugt på en lang gåtur fra Hindsgavl Slot, og hele vejen langs vandet til Middelfart, sammen med min mor //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

InstaMoments #59 - Barcelona