Havrekiks med Chokolade // Sukkerfri, Melfri & Veganske

Små Ting

img_5857

// Eftermiddagskaffe hos mine bedsteforældre efter en formiddag brugt på afleveringer og lektier //

Så er der små ting. Til tiden og alt muligt! Synes det er så fin en mandagstradition og så dejlig en måde at starte ugen på, så jeg bliver helt glad, når det lykkes at få indlægget gjort klar til jer.

Det er nemlig et indlæg, der kræver at jeg tager mig tid til at kigge på ugen, der gik, og genopfriske/huske/mindes nogle af de små, gode stunder, der har været i ugens løb.

Denne uge har været ganske almindelig, og jeg har ikke været helt så flittig med kamera/telefon, som jeg plejer. Det gør nu ikke noget, for der var rigeligt alligevel! Også selvom jeg snyder en smuuuule, og har taget billedet fra sidste søndag, hvor jeg drak kaffe med mine bedsteforældre, med. Det hører praktisk taget ikke til denne omgang små ting, men det er vel underordnet.

Ud over nedenstående glimt, har ugen også stået på en hyggelig eftermiddag med “børnefødselsdag” for to af mine kære gymnasieveninder. Her lod jeg telefon være telefon, og brugte i stedet tiden på at snakke og grine med mine veninder, og være 100% nærværende og til stede. For selvom “små ting”-indlæggene, og dermed også billederne, er med til at fastholde minder om rare stunder, så kan det også være en god øvelse, at ligge telefonen lidt væk og bare være. Det skulle være så sundt og godt.

God uge til jer<3

img_9472

// Blev hjemme mandag formiddag og passede lidt på mig selv efter en rigtig dårlig nat. Drak en kande the, trak vejret dybt…

img_5869

… og nussede min kat bag ørerne, og så blev jeg nogenlunde frisk til at tage i skole til de sidste to moduler //

img_5879

// God frokost med på gym. Couscoussalat med grønt, kikærter, mynte og avokado //

img_9478

// Til til at nyde en god kop kaffe med masser af mælkeskum efter en lang skoledag //

img_5875

// De smukkeste farver på træerne lige nu! //

img_9481

// En bananvaffel med gode efterårssager: Æblekompot, skyr, karamel, brombærmarmelade, æbletern, valnødder og kanel //

img_5886

// En hel del arbejdstimer på den lille hyggelige café //

img_5892

// Kastanjer über alles. Som et lille barn elsker jeg stadig at tage dem ud af deres skaller og mærke deres glatte overflade //

 

img_9507

// Overflod af lækre efterårsæbler – og en lille smule solskin //

img_9513

// Ude at plukke æbler med min mor. Det gjorde vi også sidste år, og jeg synes bestemt, det skal blive til en årlig tradition! //

img_9514

// Årets høst. Er vild med de sprøde, saftige og syrligtsøde frugter! //

img_9488

// Nybagte surdejsboller med gulerødder og solsikkekerner. Er ved at udvikle den perfekte opskrift, og glæder mig til at dele den og en guide til surdej med jer //

 

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havrekiks med Chokolade // Sukkerfri, Melfri & Veganske