Mandag Morgen - med goood tid

Små Ting

img_1032// Mocca med plantemælk og sødet med ahornsirup på en regnvejrsdag //

Sidste uge var lidt en sjov blanding af totalt ro på og travlhed. For jeg havde fri fra skole onsdag og torsdag, men skulle så til gengæld arbejde torsdag og fredag aften, hele lørdag og søndag. Og så var den uge ligesom gået. Men det var nu meget hyggeligt og forholdsvis stille og roligt på caféen, og jeg kan jo godt lide mit arbejde der.

Fridagene nød jeg virkelig også. Det var som om, at dagene bare forsvandt lidt, men det var nok også meget sundt bare sådan at komme helt ned i tempo og tulle lidt. Det var i hvert fald rigtig dejligt, og så havde jeg også tid til at få læst lidt op til min SRP.  Det er liiiige om lidt, at vi skal skrive SRP, og det stresser mig lidt…

Men det går nok! Og hvis det ikke går, så går det også!

Nu: Et tilbageblik på sidste uge!

img_1035// Afgav min første stemme nogensinde(!) i tirsdags! Så taknemmelig for at jeg bor i et land med demokrati //

img_1037// Morgenmad med Alberte. Hun overnattede fra tirsdag (efter vi havde været nede og stemme) til onsdag, da jeg havde fri fra skole onsdag og torsdag //

img_6523// Fri fra skole = tid til at lave simremad til aftensmad. Jeg havde lavet chili sin carne fra Mia Gardums kogebog “Plantemad”, så der var nem og lækker aftensmad, da min far og jeg kom (trætte, ømme og brugte) hjem fra crossfit //

fullsizeoutput_879e// En rolig morgenstund på en fridag //

img_1049// En Marie-tallerken til aftensmad, fyldt med plante-goodies, sammensat ud fra køleskabets indhold: Spidskålssalat med æble, appelsin og sesamfrø, grønkål med balsamico og hampefrø, ovnbagt græskar, en klat hummus, lidt feta og 1/4 avokado. Præcis hvad jeg havde lyst til efter arbejde //

img_1048// Jeg fik, med hjælp fra min mor, gjort hele mit værelse grundigt rent lørdag formiddag, da jeg kunne vente et par timer med at møde ind på caféen. Det trængte virkelig, og det er altid den BEDSTE følelse bagefter! //

img_1050// Maaaasser af arbejde i den forgangne uge! //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandag Morgen - med goood tid