Wauw! Flødeis! Uden tilsat sukker!

Små Ting

IMG_5844

// Easy dinner: Tortellini, en kyllingerest, hurtig tomatsovs af løg, hvidløg og flåede tomater, en klat pesto, kålsalat med æble, og grønne bønner fra frost. Samt en soltørret tomat og et drys parmesanost //

Så er det tilbage til hverdagen (og virkeligheden) efter en 3-dages weekend. Arh, hvor var det rart. Og jeg kunne snildt have taget et par dage (eller 10) mere. Synes ikke jeg har det super godt for tiden, så jeg føler virkelig, at jeg trænger til ro.

Men på trods af et lidt skrøbeligt sind har jeg samlet en bunke “små ting” fra sidste uge. Der var maaaasser af glimt fra sommerhuset, og særligt vores tur ind til Ebeltoft, men de kommer i et indlæg for sig. Ellers ville dette indlæg blive alt for langt.

Håber I får en god start på den nye uge!

IMG_5869

// Min lille, fine pilea, der vokser sig større og større //

IMG_5855

// At have en madpakke med, der er værd at glæde sig til. Ristede, krydrede kikærter med tomater og feta, rucola og avokado. Sååååå godt //

IMG_5845

// Billedkunstprojekt. Vi har været i gang længe, så det er rart at være færdig. Emnet var “metamorfose” – forandring. Jeg arbejdede med de billeder, jeg havde taget af det faldefærdige hus fra vores efterårsgåtur, og byggede en model af huset. Er faktisk ganske tilfreds med mit resultat. Og min lærer var også meget begejstret //

12940876_853371994790755_14455973_n (1)

// Hyggeligste eftermiddag og aften med mine gymnasieveninder. Vi spiste kage og drak kaffe (og fejrede en smule forsinket fødselsdag for Astrid) efter skole, snakkede hele eftermiddagen og gik en tur i skoven. Vi lavede sen aftensmad, og endte med at sidde og snakke til næsten halv 11, hvor vi sagde tak for i aften, og smuttede hjemad. Jeg havde bilen, og det var SÅ fedt bare at kunne køre hjem selv. Det er den vildeste, og bedste, frihed //

IMG_5856

// Varme hveder og eftermiddagshygge med min mor torsdag eftermiddag, inden jeg skulle afsted på arbejde. Så rar en måde, at starte den forlængede weekend på //

IMG_5969

// Sommerhustur med min familie <3 Det kommer der et selvstændigt indlæg om, for hvis alle de små ting skulle være en del af dette indlæg, ville det blive noget af en marathon-udgave af “små ting” //

IMG_6047

// Yndlingseftermiddagssnack: Græsk yoghurt med havtornmarmelade, frisk mango, chiafrø, ristet kokos og cashewnødder //

IMG_6050

// At komme hjem efter en lille get-away er nu også meget rart. Og en stille eftermiddag er også rar. Særligt i selskab med kat, krydsord og kaffe + biscotti fra naboen, som tak for hjælp ved konfirmation //

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wauw! Flødeis! Uden tilsat sukker!