InstaMoments #53

Søndagsupdate

imageUgen er ved at være på sit aller, allersidste, og jeg synes det var på sin plads med lidt ord og et lille hej her fra mig. For jeg har været ret stille henover weekenden – og også mere stille end planlagt!

Min uge var simpelthen så travl, og den eneste frie eftermiddag jeg havde var torsdag, og her blev der ikke prioriteret at planlægge indlæg. Det kan jeg godt fortryde lidt i bakspejlet, men pyt. Det er der jo ikke noget at gøre ved.

Fredagen gik med elevweekend (et årligt arrangement på VG, hvor vi elever får nøglerne til skolen, og så bliver der arrangeret volleyturnering og trivial pursuit turnering, talentshow og livemusik, fælles spisning og fest om aftenen), lørdag skulle jeg tidligt op til en aftale på sygehuset, og derfra direkte på arbejde, hvor jeg endte med at være en hel time efter luk, fordi vi havde så travlt. I dag var det endnu en gang tidligt op, for vi skulle ind og flytte for min moster og onkel. Da de fleste ting fra flyttet fra den gamle til den nye lejlighed ved frokosttid, og jeg havde nået at løbe en tur i Odense, tog jeg dog hjemad.

Her lavede jeg en portion bananpandekager, der kan blive spist i ugens løb, og så landede jeg på sofaen. Og så er jeg ikke kommet videre. Jeg føler mig ikke helt på toppen, men har samtidig rigtig mange ting, jeg synes jeg burde, så det er lidt svært lige nu. Tror bare jeg må blive liggende, og prøve at give min krop lidt ro.

Imorgen er det endnu en ny, travl uge. Forhåbentlig med lidt mere gang i bloggen! God søndag (det der nu er tilbage)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

InstaMoments #53