Livstegn

“Sommerferie”

img_2103

De seneste par dage, og særligt i går eftermiddags og aftes, har jeg haft den vildeste følelse af sommerferie. På trods af at jeg slet, slet ikke har ferie, men derimod er i gang med den allersidste slutspurt i gymnasieræset.

Følelsen af sommerferie er delvist affødt af vejret, men også et resultat af, at jeg mandag aften afleverede min s.i.d.s.t.e. aflevering n.o.g.e.n.s.i.n.d.e. Det betyder, at jeg, lige nu, har fri, når jeg har fri. Det har jeg ikke prøvet de sidste knap 3 år! Der har altid været en aflevering, der rumsterede i baghovedet. Men det er der ikke nu! Min startside på lectio er tom og det er den rareste følelse.

Derfor forsøger jeg også at nyde denne periode lidt ekstra – med den tomme lectio-side og det dejlige vejr. For lige om lidt (på onsdag!!!) får vi at vide, hvilke skriftlige eksaminer vi skal op i. Når vi har fået det at vide, kan vi gå i gang med de sidste forberedelser til dem (selvom der ikke er så meget at forberede som til mundtlige eksaminer), men indtil da er der ikke meget, at gøre. Jeg kunne selvfølgelig organisere noter osv., men det virker lidt som et sisyfosarbejde, når jeg ikke ved, hvad jeg skal op i.

Så jeg vil i stedet hellere lige nyde en uges tid med sommerferiestemning. Nyde det gode vejr og den lille snert af “frihed”. I går brugte jeg hele eftermiddagen og aftenen på bare at lave dét, jeg gerne ville: Spiste bananis i solen, solbadede, hyggede med min familie, bagte bananbrød, dyrkede yoga ude i solen, spiste på terrassen, var nede at handle med min mor og slappede af på sofaen. UDEN at have dårlig samvittighed over at jeg “burde” lave noget andet. Jeg var slet ikke klar over, hvor meget jeg havde savnet at kunne det, men det. var. så. rart.

Min opfordring på denne tirsdag lyder derfor på: Slap af og nyd sommervejret! Jeg håber for jer, at I kan slappe af og koble helt fra, uden dårlig samvittighed. For det er virkelig den rareste følelse!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livstegn