Gaver til ham // Noget om en lillebror, der slet ikke er lille

Spinat/Proteinvafler

image

Jeg har jo fået lov til at lege lidt med Natuzones produkter, der spænder over naturlige, plantebaserede proteinpulvre og kakaofibre.

LÆS OGSÅ: Min anmeldelse af Natuzones peodukt

Denne spinat/proteinvaffel blev lavet en dag, hvor jeg var alene hjemme og selv skulle stå for aftensmaden. Det skulle dermed være let, enkelt og lækkert, og for samtidig at afprøve ærteproteinet, besluttede jeg at bage en madvaffel.

Resultatet blev yderst vellykket! Vaflen havde både en dejlig konsistens og en skøn smag, og så mættede den godt. Spinat og proteinpulveret kan godt have en lidt fad smag, og derfor kan det godt betale sig at smække lidt krydderier i vaflen, og toppe med lækre sager. Jeg puttede hvidløg, basilikum og paprika i vaflen, men det kan man gøre som man vil, ligesom der også er fri leg med topping.

Vaflen er vegetarisk, og derfor valgte jeg også vegetarisk topping, for at lave et måltid helt uden kød. Vaflen er dog ikke vegansk, da jeg har lidt svært ved at komme på, hvad man kan erstatte æg med, men det er noget, jeg arbejder videre med! Hvis I har forslag til æggeerstatning lytter jeg gerne!

image

Opskrift til 1 stor vaffel eller 2 små:

1 æg

1 bæger pasteuriseret æggehvide

2 store “klumper” frossen spinat

20 g. ærteprotein

1 spsk FiberHusk

1 tsk bagepulver

1 tsk olivenolie

1 lille fed hvidløg*

3-4 basilikumblade*

1/2 tsk paprika*

salt og peber

Forslag til toppings:

Bagte skiver af sweetpotatoe

Gedeost

Avokado

Frisk spinat

Friskhakket chili

  1. Tø spinaten i mikroovnen eller ved at hælde kogende vand over den. Vrid spinaten for overskydende væske.
  2. Hak hvidløg og basilikum fint.
  3. Rør alle ingredienserne godt sammen.
  4. Bag dejen i et godt varmt vaffeljern, og lad den blive helt gylden. Den skal nok have lidt længere end almindelige vafler, men det kommer også an på tykkelsen.
  5. Lad vaflen køle lidt på en bagerist, inden den toppes med forskellige toppings og nydes, mens den stadig er lun.

TIP: Den kan også snildt spises kold dagen efter, eller varmes igen efter en nat på køl.

*Krydderier og krydderurter kan selvfølgelig erstattes af andre, som I har på lager og kan lide

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaver til ham // Noget om en lillebror, der slet ikke er lille